Noomi Rapace, der har fået noget af et gennembrud med sin rolle som Lisbeth Salander i Millenium-trilogien, bliver hædret af begejstrede svenskere.
Den danske instruktør Niels Arden, der instruerede den første film 'Mænd, der hader kvinder', bliver hyldet af samme grund. Det skriver Ekstra Bladet.
De to har derfor modtaget Guldbillen, der er det svenske svar på en Bodil.
Noomi Rapace modtog Guldbillen for sin rolle som Lisbeth Salander, mens Niels Arden Oplev løb af sted med publikumsprisen.
'Mænd, der hader kvinder' er den første af tre i trilogien, som er baseret på Stieg Larssons bøger.
De sidste to film 'Pigen, der legede med ilden' og 'Luftkastellet, der blev sprængt' har allerede haft premiere i biograferne og fik stor succes både herhjemme og i udlandet.