FTF-formand Bente Sorgenfrey må vinke farvel til 150.000 lånkroner om året - der bliver dog stadig råd til en god flaske rødvin i ny og næ.
Beslutningen om sætte formanden på smalkost blev taget på FTF-kongressen torsdag.
Inden kongressen fik Sorgenfrey 1,65 millioner kroner, når pension og honorarer for hendes andre poster medregnes. Efter kongressen var det beløb sat ned til 1,5 millioner kroner.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, var blandt dem, der bakkede op om forslag om, at formandens løn skulle reduceres med en tredjedel til én million kroner.
"Jeg tager kongressens beslutning til efterretning, men jeg frygter, at de unges manglende tilslutning til fagbevægelsen bl.a. skyldes de høje lønninger. De vil have noget for deres kontingent, når de betaler en plovmand om måneden," siger hun til Newspaq.
Selv tjener hun 53.000 kroner om måneden plus pension.
"Alt, hvad jeg tjener derudover af honorarer for oplæg og andet, tilfalder Dansk Socialrådgiverforening. Pengene går derefter til frivillige sociale projekter," siger hun.