Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forbud mod løse diodecykellygter på vej

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Nye skærpede krav til danskernes cykellygter fra første november 2012. Nu skal lygterne være kraftigere og fastmonteret på cyklen.

8. feb. 2012 kl. 22:00 Susanne Baden Jensen
Lygter, der spændes fast med en elastik, er ikke tilladt per 1. november.
Lygter, der spændes fast med en elastik, er ikke tilladt per 1. november. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Susanne Baden Jensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

De er ikke meget større end en knap og nemme lige at komme i lommen, så man ikke glemmer at få lygter på sin cykel.

Men de små diodecykellygter, som spændes fast med en elastik på cykelstyret, giver ikke altid nok lys, og de sidder alt for løst på cyklen.

Det mener Trafikstyrelsen i nye skærpede krav til cykellygter, som træder i kraft den 1. november 2012.

"Det har været problemet med blandt andet de her såkaldte knaplygter, at de fastgøres med en elastik, og under kørslen kan de bevæge sig. Mange gange kommer de derfor til at hænge og dingle fra cykelstyret og kommer til at lyse ned i asfalten med det resultat, at andre trafikanter ikke kan se dem," fortæller kommunikationschef i Trafikstyrelsen, Thorbjørn Ancker, til Newspaq.

Derfor er kravet fra november, at for- og baglygte skal monteres, så den lyser henholdsvis lige fremad og lige bagud.

Foto: Se det igen: Løkke og Amin sveder for børn

"Samtidig stilles der også nye krav til, at en lygte skal kunne ses på 300 meters afstand," forklarer Thorbjørn Ancker videre, og understreger, at det handler om at højne trafiksikkerheden.

Trafikstyrelsen har i forbindelse med de nye skærpede krav på forhånd indhentede viden fra forskellige eksperter og færdselsikkerhedsfolk.

Desuden stilles der også per 1. november af krav til procenterne om, at der på pakningerne skal stå, hvor længe batteriet i lygten holder, og at lygter skal kunne lyse i mindst fem timer.

Læs mere om de nye krav HER.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
09.02-2012 | 00:32 af leif rasmussen
Korrupte fabrikantlakajer, send de venstrefolk tilbage til landbruget.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites