Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forbrugerrådet: Stop det øjeblikkeligt!

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Forbrugerrådet opfordrer Fødevarekontrollen til at kontrollere Haribo-fabrikken for at vurdere, om de farlige slikposer skal fjernes fra butikkerne.

15. nov. 2009 kl. 12:00 Christian Kloster
På Haribos website svarer Guldbamsen på spørgsmål om, hvad der findes i poserne. Intet sted står, at der kan findes træstumper.  Haribo.dk
På Haribos website svarer Guldbamsen på spørgsmål om, hvad der findes i poserne. Intet sted står, at der kan findes træstumper. Foto: Haribo.dk
Del på Facebook

Forbrugerrådet er rystet over Avisen.dk's afsløring af træstykker i Haribos slikposer.

”Haribo må øjeblikkeligt få det stoppet og sammen med Fødevarestyrelsen vurdere, om produktionen skal stoppes og om poserne skal trækkes ud fra markedet, ” opfordrer Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Fødevarestyrelsen, der har ansvar for at føre tilsyn med slikfabrikken, siger, at Haribo burde have henvendt sig for at oplyse om sikkerhedsbristet.

Ønsker oplysning

”Træsplinter bør bestemt ikke kunne findes i fødevarer - især ikke i børneslikposer, og vi ville gerne være oplyst om det. Men umiddelbart vil jeg ikke skønne, at det er skadeligt eller farligt,” siger Mogens Pedersen, der er tilsynsførende i Fødevareregion Øst.

Derfor mener han heller ikke at der er grund at aflægge fabrikken et kontrolbesøg. Han siger, at han vil ringe eller sende en e-mail til fabrikken for at høre, hvor udbredt problemet er.

"Utilstrækkeligt"

Men det er langt fra tilstrækkeligt, mener Camilla Udsen, Forbrugerrådet.

”Når det kan udgøre en fare for børnene, så må Fødevarestyrelsens tilsynsførende omgående aflægge Haribo et besøg,” siger hun.

Hun siger, at Haribo på eget initiativ burde have kontaktet styrelsen for at orientere om sikkerhedsbristet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites