Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Klamme ting i fødevarerne

Forbrugere: Harboes Bryggeri gjorde os syge

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Fødevarekontrollen undlod at trække sodavand og danskvand tilbage trods meldinger om, at fire forbrugere blev syge af at drikke det.

13. marts 2011 kl. 22:45 Christian Kloster
'Vi har kun fået én tilbagemelding op at nogen har følt sig syge efter at have indtaget produktet,' skrev Harboes kvalitetschef, der alligevel argumenterede for, at der ikke var sundhedsfare.
"Vi har kun fået én tilbagemelding op at nogen har følt sig syge efter at have indtaget produktet," skrev Harboes kvalitetschef, der alligevel argumenterede for, at der ikke var sundhedsfare. Foto: Colourbox/Kloster. Illustration: Kloster
Del på Facebook

"Jeg var tørstig og tog en ordentlig slurk danskvand. Jeg blev med det samme utilpas og fik en følelse af mathed og bedøvelse i hele kroppen," siger Jørgen Bæk om en oplevelse i marts i fjor.

Jørgen Bæk er kemiingeniør og arbejder til daglig med fødevaresikkerhed. Han studsede over, om det virkelig var denne Apollinaris med citrussmag, der gjorde ham dårlig. Så et par timer senere prøvesmagte han endnu en tår apollinaris - og blev igen utilpas.

Han er ikke den eneste forbruger, der siger, at han i fjor blev dårlig efter at have drukket produkter fra den kongelige hofleverandør af sodavand og øl, Harboes Bryggeri i Skælskør.

Avisen.dk kan i dag afsløre, at både fødevarekontrollen og bryggeriet i ugerne inden der i fjor blev fundet tarmbakterier i vand på bryggeriet, fik klager fra forbrugere, der oplyste, at var blevet syge af at drikke produkter fra Harboes.

Læs også: Kontrollen svigter: Din mad er farlig

Fire meldte om sygdom, endnu flere klagede over bismag i produkterne.

Alligevel blev ingen produkter trukket tilbage fra butikkerne. Både bryggeriet og fødevarekontrollen fastholder nemlig, at, at der ikke var sundhedsfare.

"Igen virker det som om, at fødevaremyndighederne tager store hensyn til producenterne - og for lidt til forbrugerne," siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.

En anden forbruger skrev til fødevarekontrollen, at sodavandsvarianten Topform Power ikke smagte det som det plejede, og at hans søn var blevet utilpas og havde brækket sig, efter have drukket det.

Fødevarekontrollen forelagde oplysningerne for bryggeriet, som indrømmede, at yderligere 10 kunder havde klaget.

Harboes daværende kvalitetschef Martin Kamber erkendte overfor fødevarekontrollen, at et produkt lugtede af kærnemælk, smagte forkert, og at det måske skyldtes mælkesyrebakterier.

Læs også: Fødevarekontrol: For dyrt at fjerne glasskår

"Vi har kun fået én tilbagemelding op at nogen har følt sig syge efter at have indtaget produktet," skrev kvalitetschefen.

Alligevel argumenterede han for, at det ikke var sundhedsskadeligt, og at varepartiet dermed ikke skulle trækkes tilbage fra dagligvarehandlen.

Fødevarekontrollen trak ikke varepartiet tilbage.

En tredje kunde forsikrede overfor fødevarekontrollen, at flasken var uåbnet, da hun brød skruelåget og opdagede, at flasken indeholdt eddike.

Fødevarekontrollen, der var enig i, at det var eddike, skrev til forbrugeren:

"Eddiken må være havnet i flasken forsætligt. Det kan ske på forsætlig vis, enten ved sabotage på bryggeriet eller hos Netto eller ved uagtsomhed hos jer som forbrugere."

Men selv om fødevarekontrollen gættede på, at der kunne være sket sabotage på bryggeriet, førte det ikke til et kontrolbesøg på bryggeriet.

Læs også: Mor fandt cigaretskod i svampemix

Fødevarestyrelsens jurist Jacob Neuer, der kender til sagerne med Harboes Bryggeri, kan ikke svare på, hvorfor gisningerne om sabotage ikke førte til et kontrolbesøg.

Men han siger, at der på intet tidspunkt var alarmklokker, der ringede, og at der ikke var grund til at trække produkter tilbage.

"Der blev taget prøver, og der var på intet tidspunkt analyseresultater, der pegede på, at der skulle være sundhedsfare ved at drikke produkterne," siger han.

Harboes direktør, Martin Schade, forsikrer, at kunderne kan stole 100 procent på produkter fra bryggeriet, der er kameraovervågning, der ville have afsløret sabotage.

"Man kan ikke blive syg af vore produkter. Vi har autorisationer til at sælge og producere fødevarer og fødevaremyndighederne kontrollerer os og tager stikprøver med jævne mellemrum," siger Martin Schade.

Læs også: Kontrollen svigter: Din mad er farlig

Klagerne fra forbrugerne kom i ugerne inden Skælskør Kommune underrettede Fødevarekontrollen om, at der var fundet tarmbakterier i en vandboring på bryggeriet.

Dokumenterne, som Avisen.dk er i besiddelse af, afslører. at Harboes kvalitetschef var i kontakt med fødevarekontrollen på et tidspunkt, da han vidste, at der var fundet e-coli i vandet.

Alligevel undlod han at underrette fødevarekontrollen.

"Det er kritisabelt, og det har vi påtalt," siger Jacob Neuer fra fødevarekontrollen, der skred ind med hårde sanktioner, da Skælskør Kommune fortalte, at der var e-coli i vandet.

"Vi skulle have underrettet fødevaremyndighederne, så nu har vi ændret procedurer, så det ikke kan gentage sig," siger Martin Schade.

Han understreger, at Harboes Bryggeri har skærpet kontrollen siden klagerne sidste sommer, og han erkender, at det ikke er i orden at sælge sodavand med afvigende smag eller med mælkesyrebakterier, men han siger også, at det ikke nødvendigvis skal føre til tilbagetrækning.

Klamme ting i fødevarerne
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
14.03-2011 | 09:42 af Bitten B.
For en del år siden åbnede jeg også en sodavand fra Harboe, der stank af gammel kloak. Også dengang slog de det væk med, at jeg selv måtte have puttet noget andet i flasken. Der var ingen fejl sket hos dem.
 
14.03-2011 | 10:29 af Maria Kvolbæk
Der siges: det er menneskelig at fejle---efterhånden sker der alt for mange mærkelige fund i maden. Jeg fandt engang en stor spyflue i marmelade glas-nyindkøbt.
En gulerods/ærtepakning fandt jeg et stykke træsplint.....vi betaler for varen vi køber---får lidt ekstra overraskelser med i købet!!!
 
 
14.03-2011 | 11:21 af henning olesen
Fødevarekontrollen er ellers NÆVENYTTIG nok når det drejer sig om de små levnedsmiddelforretninger, -- men knap så ivrige når det gælder de kongelige hofleverandører,
føj for den lede..........
 
14.03-2011 | 19:18 af Finn Sørensen
Det er vist ikke kun sodavand, men også moralen, som har en bismag, - hos Harboe, når de får advarsler, men ikke reagerer! Så vidt jeg husker, var det franske Evian, som kaldte jo hele produktionen tilbage, over hele Verden, da de havde problemer!
 
06.06-2011 | 09:05 af Knud Sandbæk Nielsen
En gang åbnede jeg en dåse makrel og fandt fireogtyve flygtninge, tre lollandske etageejendomme og 784 meter togskinner. Jeg ringede til fabrikken og spurgte hvad det var for noget. De sagde bare, at de havde haft besøg af nogle mediefolk fra fremtiden, og de ville se om jeg stadig ville spise makrellen, der lå og krøb sammen i et hjørne af den runde dåse.
 
 
06.06-2011 | 09:16 af gitte rasmussen
Vores mad er så KLAM i dag fordi alle skal tjene kassen på det.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites