Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forbered dig på massiv busstrejke i morgen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

I morgen tidlig tyder alt på, at buschaufførerne strejker i landets store byer.

2. feb. 2011 kl. 17:09 (opdateret kl. 15:51) Rikke Bjerge Johansen
Bustrafikken bliver med al sandsynlighed lammet i landets store byer fra morgenstunden, torsdag d. 3. februar.
Bustrafikken bliver med al sandsynlighed lammet i landets store byer fra morgenstunden, torsdag d. 3. februar. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rikke Bjerge Johansen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Allerede nu må landets busrejsende finde en alternativ måde at komme frem til arbejdet.

Alt tyder nemlig på, at buschaufførerne kollektivt nedlægger arbejdet i landets største byer København, Århus, Odense og Aalborg. Og det helt fra morgenstunden torsdag.

"Man skal nok være indstillet på, at busserne holder stille i morgen. Selv om den endelige beslutning ikke er taget endnu, er der intet forkert i at gøre passagererne opmærksomme på, at det nok er meget usikkert, om der kører busser i morgen," siger Hans Erik Rasmussen, som er tillidsmand for 600 buschauffører hos Arriva.

Strejken skyldes først og fremmest, at buschaufførerne selv skal punge op for et tvunget EU-kursus, som de skal tage hvert femte år.

"Kurset er ikke noget, de selv beder om, men et som er blevet pålagt af EU. Det vil typisk koste 5.000 kroner per chauffør," siger Hans Erik Rasmussen.

Tidligere betalte arbejdsgiverne for kurset. Men det blev ændret fra september sidste år. Fremover skal buschaufførerne selv betale, og det vil sige en ekstra udgift på 1000 kroner per år.

Ud over det er buschaufførerne vrede over afskaffelse af efterlønnen.

Det samme er transportarbejderne i Københavns lufthavn, som også har truet med at nedlægge arbejdet. Det kan få store omkostninger for den store modeuge, Copenhagen Fashion Week, som begynder i morgen. Internationale modeller og designere skal nemlig lande i København netop fra i morgen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
02.02-2011 | 18:24 af Calle Holm
Jeg synes at det er forkert at kalde det strejke, det er faglige møder, og ikke strejke.
 
03.02-2011 | 20:25 af Kenneth Jakobsen
Så hold de faglige møder udenfor arbejdstiden?
 
03.02-2011 | 20:25 af Kenneth Jakobsen
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites