Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forældrenes løn afgørende for elevers evner

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det er ikke kønnet, der afgør, om børn er dygtige i folkeskolen. Det er derimod forældrenes sociale status, der afgør børns evner.

14. jan. 2012 kl. 05:00 Anders Lind Jørgensen
Pigerne klarer sig bedre, fordi de er piger. Mens drenge har skoleproblemer, fordi de er drenge. Den idé kan nu aflives.
Pigerne klarer sig bedre, fordi de er piger. Mens drenge har skoleproblemer, fordi de er drenge. Den idé kan nu aflives. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Anders Lind Jørgensen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Drengene kan ikke sidde stille og derfor klarer de sig dårligere end piger i folkeskolen.

Til gengæld er pigerne bedre til at koncentrere sig, derfor klarer de sig bedre.

Den historie har mange nok hørt som forklaring på forkellen på børns evner i skolen.

Men nu punkterer ny forskning myten om børns køn som afgørende for gode evner ved skolebordet. Det er nemlig i høj grad forældrenes indtjening og dermed sociale status, der er afgørende for børnenes skolevener, det skriver Information.

"Det er overraskende, at forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, som påvirker børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen. Derfor er det ikke børnenes køn i sig selv, der gør dem til tabere, men først og fremmest den klassebaggrund, de kommer i skole med," siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for
Mobilitetsforskning til Information.

Han står sammen med forskerkollegaen James McIntosh bag forskningen.

De har via sprogtest og logiske test undersøgt 11-årige drenge og pigers evner og er på den måde nået frem til det overraskende resultat.

Resultatet er et endeligt opgør med forestillingen om 'taberdrengen', der laver masser af ballade og derfor klarer sig dårligt.

"Taberdrengen er en klasse­retorisk konstruktion, som nogen kan se en interesse i. Det er bekvemt med et begreb, der kan sparke til dem, der ligger nederst, og som man ikke ønsker at hjælpe," siger statistiker og seniorforsker på DPU Inge Henningsen til Information.

Når forældrenes indtjening er afgørende for børnenes evner, så er det nærliggende bare at sende en check. Men så nemt er det ikke, vurderer Martin D. Munk.

"Løsningen er selvfølgelig ikke bare at sende en check, men det handler om økonomi, så børnenes familier kan forsørge sig selv. Der skal iværksættes nogle strategier eller indsatser, som når børnene tidligt og er tæt på den enkelte person, hvis man skal komme de her forskelle til livs," siger han til avisen.

Kilde:Information

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
14.01-2012 | 09:01 af gitte rasmussen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
14.01-2012 | 09:02 af gitte rasmussen
Og derfor er det så forbandet vigtigt, at vi beholder de resursestærke elever i folkeskolen, og ikke laver skoler for svage/fattige/ syge børn, og skoler for de resursestærke elever. Hvis man ikke stopper flugten til privatskolerne, så mister samfundet sin sammenhængskraft, og endnu større problemer vil komme i kølevandet på en sådan udvikling.

Derfor er den udvikling som politikerne har lagt for folkeskolen farlig.
Stordrift, hjemtagelse af børn fra specielskolerne, besparelser, og en national test, det er svaret fra den politiske side, og det stopper ikke flugten fra folkeskolen. Tværtimod det vil betyde, at endnu flere vælger folkeskolen fra.

Man har ikke lavet konsekvensberegninger for den skolepolitik man er i gang med, og det bliver dyrt for samfundet, at lave en så stor en underklasse i et lille land som Danmark.
 
 
14.01-2012 | 09:39 af gitte rasmussen
Hvis man har lavet konsekvensberegninger, så vil jeg se de beregninger man har lavet. Hvis man ikke har lavet konsekvensberegninger på den skolepolitik man lavet, så er det dybt uansvarligt. Hvad vil der ske med sammenhængskraften med den skolepolitik man har lavet ? Hvor de resursestærke elever forsvinder, og de svage bliver tilbage ? Hvorfor er der ingen der forlanger de beregninger fra regeringen/kommunerne. Alle tal/ forskning til en sådan konsekvensberegning findes allerede, men hvor er konsekvensberegningen ? Er det bare ideologi ? Man ønsker helt bevist at lave en stor underklasse ? Hvad vil man stille op med den underklasse i samfundet ? Jeg syntes vi mangler SVAR.
 
 
14.01-2012 | 14:14 af Finn Sørensen
Ja man skal vælge sine forældre med omhu! Som vist salige Simon Spies sagde, i sin tid: "Hellere rig og rask end syg og fattig!"
 
14.01-2012 | 15:11 af Anne Elfengård
Tror I skal læse teksten rigtigt - rige børn er mest forkælede og gider ikke gøre en indsats
 
14.01-2012 | 15:26 af lene n
Jeg tror der er en del kommuner der har en usynlig dagsorden.. De er daginstitutioner som fredes af kommunen.. Sjovt nok er der ikke nogen med to sprog, ikke nogen med problematiske udviklingsforstyrrelser og forældrene er den indforståede lille lokale overklasse som er ressourcestærke og har overskud. Men dette ses ikke på facaden, du skal indenfor murene ( løntilskud) for at opdage sådanne forskelle i udviklingsmulighederne. Der sendes klargjorte kommende elever til byens bedste privatskole og alle er glade. Ingen vover at sende de personale krævende børn derhen for dem der bestemmer politisk eller i administationen er selv børn af stedet eller bedsteforældremed ambitioner.
 
 
14.01-2012 | 15:28 af Anne Elfengård
En ting er i hvert fald sikkert - forældrenes indtægt har intet at gøre med børnenes intelligens - ordet evner blev brugt i teksten - glem det - her er så endelig noget, vi kan afvise som skrot - Jeg sætter spørgmålstegn ved disse forskeres intelligens og evne til at konkludere noget som helst.
 
14.01-2012 | 18:47 af Kurt Heinrich Frandsen
Ja, det er da problematisk,
hvis man ukritisk sætter lighedstegn
mellem evner og præstationer.
 
14.01-2012 | 15:32 af Anne Elfengård
Og p.s. håber ikke at disse forskere er aflønnet af staten, for mine skattekronr skal ikke gå til den slags
 
14.01-2012 | 18:44 af Kurt Heinrich Frandsen
"Forældrenes løn afgørende for elevers evner", postulerer artiklen.

Men holder påstanden?

Hvis man med evner mener evner til og/eller
muligheder for at præstere eller klare sig godt
i skolen, kan det da godt være, påstanden holder.

Men hvordan vurdere, hvad der er arv,
forstået som gener, og og miljø,
forstået som socialklassebaggrund?

Evner og fordele/muligheder (social arv)
er da ikke nødvendigvis det samme, vel?
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites