Danske politikere bør gå i en stor bue uden om imamerne og i stedet skabe en fælles drøm for både indvandrere og danskere.
Faktaboks
I fængsel for brandstiftelse
Familien Aydogmus 18-årige søn sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel i København.
Han blev anholdt 18. februar for at have sat ild til et vaskeri i Høje Gladsaxe sammen med flere andre.
Han har forklaret, at han gjorde det »for sjov«.
Ifølge hans forældre skammer han sig over ildspåsættelsen.
Han er født og opvokset i Danmark, og familien, der stammer fra Tyrkiet, er ikke religiøs.
Urolighederne i februar
Uroligheder blussede op i flere danske byer i februar måned.
Flere skoler, containere og biler blev sat i brand i blandt andet Århus, København og flere byer i Nordsjælland og Sydsjælland.
En del af uromagerne har indvandrerbaggrund.
Uromagerne har selv forklaret hærværket med blandt andet diskrimination, kedsomhed og vrede over Muhammedtegningerne.
Det mener forældrene til en 18-årig mand med tyrkisk baggrund, som netop nu sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel for at have sat ild til et vaskeri under urolighederne i sidste måned.
I et åbent brev til danske politikere opfordrer forældrene til at skabe en dansk version af den amerikanske drøm.
»Alle partierne bør sætte sig ned sammen og skabe en dansk drøm, som alle kan stå sammen om: Man skal vise respekt for grundloven, individets rettigheder, for sin næste. Nogle indvandrere vil have sharia-lov, men det er ikke det danske samfund, der skal ændre sig. Det er tilflytterne, der skal tilpasse sig,« siger 45-årige Besim Aydogmus.
Den danske drøm
Hans søn, som går på handelsgymnasiet, venter nu på en dom for brandstiftelse sammen med nogle andre unge fra Høje Gladsaxe, en forstad til København.
Han blev afsløret af et overvågningskamera i februar måned, da han var med til at trænge ind i et beboervaskeri og stikke ild til stedet. Ingen kom noget til, men hans forældre er så rystede, at de har besluttet sig for at stå frem for at starte en debat om, hvordan unge med indvandrerbaggrund kan integreres bedre.
De mener, at de unge indvandrere skal vise respekt for grundloven og det danske samfund. Til gengæld skal de unge også kunne stole på, at de så vil blive accepteret som ligeværdige danskere.
»Problembørnene tør ikke vende ryggen til deres egen familie, fordi de ikke ved, om Danmark vil tage imod dem. Men hvis de føler sig trygge og ved, at de vil blive indlemmet i en dansk drøm, så vil de føle tryghed,« siger moren Susan Aydogmus, 39-årig social- og sundhedshjælper.
Drop imamerne
En del af opskriften på den danske drøm er ifølge forældrene at gå uden om de imamer, som hævder, at de repræsenterer danske indvandrere.
»Imamerne taler ikke dansk, de har ikke været på en dansk arbejdsplads, og de forstår ikke de unge, for de har aldrig været unge i Danmark eller gået i skole her. Hvordan skulle de vide, hvordan de unge har det?« spørger Besim Aydogmus, der er lagerarbejder og kom til Danmark, da han var otte år gammel.
Han opfordrer i stedet politikerne til at lytte til folk med faglig ekspertise, som for eksempel pædagoger, psykologer og skolelærere.
Accepter tilflytterne
Til gengæld bør danskerne også acceptere indvandrerne en gang for alle, når de bekender sig til danske normer.
»Så skal de respekteres som rigtige danskere. Politikerne må gøre op med deres syn på indvandrere. Vi må acceptere det, når folk lever op til nogle minimumskrav,« siger Besim Aydogmus.
Han understreger desuden, at tilflyttere skal overbevise danskerne om, at de ikke udgør en trussel mod danskheden, men at de er villige til at være en del af Danmark. Det er nødvendigt, hvis deres børn skal få et godt liv.
»Mange forældre lever en utopisk drøm, om at de skal tilbage til deres hjemland. Men der skal ikke være en pakistansk drøm, eller en albansk eller tyrkisk. Der skal være én dansk drøm.«
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.