En uskyldig kop kaffe er sandsynligvis slet ikke så uskyldig endda. En ny amerikansk undersøgelse påpeger, at koffein i kaffe og alkohol kan være lige så skadeligt for hjernen som hash og kokain.
Ifølge Daily Mail har Daniel G. Amen, som står bag undersøgelsen, fundet ud af, at man får huller i hjernen af at drikke meget kaffe gennem mange år. Og de huller kan sammenlignes med de symptomer, som rammer en person med Alzheimers.
"Scanningsbillerne viser, at psykologiske problemer ofte ikke er psykologiske med derimod biologiske - en årsag til, at et område i en persons hjerne ikke fungerer ordentligt er, at området enten er under- eller overaktivt. Det reducerer aktiviteten i området betydeligt og dermed personens adfærd," siger han ifølge Mail Online.
Forskeren påpeger dog, at det er meget individuelt, hvor store hjerneskaderne er ved for meget kaffe.
"En kop kaffe om dagen eller et par glas vin om ugen gør ikke den store forskel, men indtager man derimod otte kopper kaffe eller to glas vin om dagen, er det mere end, hvad de fleste har godt af," siger han.