Foto: GNU Free Documentation License
Foto: GNU Free Documentation License ()

For lidt gulvvask skaber tabermænd

Send til
Debat  3
Anbefal
Drengebørn, der ikke lærer at gøre rent og lave mad, går en ensom fremtid i møde. For kvinder orker ikke sløve mænd, mener forfatter.

Mandag den 9. marts 2009, 07:29

I går var mange kvinder på barrikaderne på kvindernes internationale kampdag. Men både mødre og fædre skal også tænke på ligestilling resten af året, hvis de vil deres drengebørn det godt. Sådan lyder advarslen fra Nina Frank, forfatter til bogen "Lige meget værd".

"Drengebørn kan se frem til en ensom fremtid, hvis ikke de lærer at tage del i husarbejdet i kraft af deres forældre som rollemodeller," siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.

Når drengene bliver voksne, møder de nemlig kvinder, der i bund og grund godt kan klare sig uden en mand, fordi de er blevet veluddannede og selvstændige. Derfor skal manden tage del i det daglige husarbejde med oprydning, rengøring, smøring af madpakker og alt det andet, der hører til et moderne familieliv.

Sker det ikke, er der stor risiko for, at han bliver smidt på porten.

"Hvis manden hele tiden skal sættes i gang af kvinden, så ender det med, at hun bliver virkelig træt af ham," som Nina Frank formulerer det.

Derfor skal både kvinder og mænd så tidligt som muligt vise deres børn, at det er naturligt, at farmand lægger tøj sammen og laver frikadellerne, mens mor slår græs og sætter hylder op.

"Jeg vil opfordre forældrene til at få drengene i gang med husarbejdet fra de er små. Undersøgelser viser nemlig, at piger laver mere end drenge allerede fra tre-årsalderen," fortæller Nina Frank, der til daglig arbejder som coach i firmaet Mindjuice. Hun er desuden medstifter af kvindenetværket K2.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
09.03-2009 | 09:17 af Rolf Rasmussen
Fummelfingrede drenge, der ikke kan samle IKEA-møbler ender som statsministre eller det, der er værre. Journalister. f.eks.

http://www.rolf-r.dk/artikels/ikea_kjell.htm
09.03-2009 | 10:20 af Rolf Rasmussen
09.03-2009 | 20:35 af Rolf Rasmussen
"Når drengene bliver voksne, møder de nemlig kvinder, der i bund og grund godt kan klare sig uden en mand, fordi de er blevet veluddannede og selvstændige"

Og hvis der skulle være problemer. kan de altid leje en ægtemand.
http://www.rolf-r.dk/artikels/Lej_en_aegtemand.htm
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste