Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fogh: Jeg kan ikke dobbelt­tjekke alt

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Man kan ikke forlange, at en debatbog skal være dobbelttjekket, lyder forsvaret fra Henrik Fogh Rasmussen, der fastholder sine konklusioner.

18. juni 2007 kl. 07:30 Nyhedsavisen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008

Af Michael Lund og Leny Malacinski
milu@avisen.dk | lema@avisen.dk

Flere fejl og tvivlsomme udeladelser i Amerikanske Tilstande får ikke bogens forfatter, Henrik Fogh Rasmussen, til at ændre konklusionen: Det amerikanske samfund er ikke så slemt, som danskerne tror.

Nyhedsavisens dokumentation viser, at bogen blandt andet indeholder fejlagtigt høje tal for hjemløse i Danmark og forkerte sammenligninger af omfanget af kriminalitet.

Fogh forklarer sin fejl i afsnittet om hjemløse med, at han havde fundet tallet hos Dansk Socialrådgiverforening:

»Jeg har brugt en helt klar kilde, som jeg har vurderet, var troværdig. Det viser sig så nu, at det er den måske ikke. Men jeg understreger netop i bogen, at der er stor usikkerhed forbundet med at bruge tal om hjemløse,« siger han.

Du mener ikke, du har begået en fejl?

»Nej. Man kan ikke forlange i en debatbog, at forfatteren dobbelttjekker alle de oprindelige kilder. Hvis det var et magisterværk, var det noget andet. Men havde jeg vidst, at tallene var forkerte, havde jeg selvfølgelig ikke brugt dem i bogen. Nu må jeg desværre konstatere, at det ser ud til, at kilden ikke er troværdig,« siger han.

Nyhedsavisens research viser desuden, at Fogh tager fejl, når han skriver, at der i 2001 var dobbelt så mange forbrydelser i Danmark som i USA.

Ifølge Henrik Fogh Rasmussen er fejlen begået af den internationale politiorganisation Interpol, hvor han har hentet tallet.

»Men efter at I stillede spørgsmålet, kan jeg godt se, at det i et øjeblik kan forvirre læseren. Jeg ville nok have oplyst om det i en fodnote, hvis jeg havde været opmærksom på det,« siger han og understreger, at det kun er ét tal ud af flere i bogen, der underbygger konklusionen om lavere kriminalitet i USA end generelt antaget.

Henrik Fogh Rasmussen fastholder samtidig, at de fattigste amerikanere har det næsten så godt som de fattigste danskere på trods af kritikken, fra kilden til hans tal, økonomen Dr. Sylvia Allegretto.

»Hendes kritik er forfejlet, fordi hun siger, at danskere ud over medianindkomsten får pension oveni. Det er ikke rigtigt, for alle overførselsindkomster er allerede medregnet. Derudover er der netop et kæmpe socialt sikkerhedsnet for de svageste, der kan få boligstøtte, fødevarekuponer, børnepasning, gratis uddannelse og sygesikring. Intet forhindrer en fattig amerikaner, som i øvrigt har talentet, i at komme på universitetet,« siger Henrik Fogh Rasmussen, som i øvrigt mener, at de fejl, Nyhedavisen har fundet, hører til i småtingsafdelingen.

Flere eksperter påpeger, at Fogh i afsnittene om blandt andet sundhed og fattigdom kun udvælger de få faktorer, der peger til USA s fordel, mens han udelader de pointer, der peger i den anden retning. Men Fogh fastholder sin konklusion: Danskernes negative billede af USA er forkert.

»Jeg siger ikke, at der ikke er ulighed i USA, eller at USA er et bedre land end Danmark. Men danskernes negative billede af eksempelvis landets sundhedsvæsen og omfanget af fattigdommen er forkert. Amerikanerne har flere forbrugsgoder end danskerne, og langt de fleste har adgang til behandling i sundhedsvæsnet, som i øvrigt på mange måder er af bedre kvalitet end det danske,« siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
19.06-2007 | 01:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2007 | 02:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2007 | 04:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2007 | 09:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2007 | 13:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2007 | 00:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.06-2007 | 00:27 af steffeng40
Det er jo en mærkelig måde at skrive en bog på: at basere den på tilgængelige oplysninger, som så ikke engang checkes.

Jeg har faktisk et ret positivt indtryk af USA som sådan, men denne diskussion gør mig da en smule mere skeptisk.

F.eks. kriminalitetsstatistikken, hvor den amerikanske medtager 7 kategorier, mens den danske medtager al anmeldt kriminalitet. Jamen, så var det rimeligt vel at udvælge de samme syv kategorier fra den danske statistik, så sammenligning ville være direkte mulig?!
 
18.06-2007 | 19:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 19:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 16:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 16:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 16:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 15:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 14:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 14:22 af Thomas Bruun
@Bjarni

Helt ærligt - hvis jeg nu skrev en bog der hed Russiske tilstande og jer heri mente at kriminaliteten var højere i DK end der og det senere viste sig det var løgn ville projektet så ikke rasle til jorden og det med et brag!
 
 
18.06-2007 | 14:02 af Thomas Bruun
Hvorfor skulle vi misunde et land med flere forbrugsgoder - det kunne jo hænge sammen også med vores mere klare holdning til miljø, der også koster!

Bogen må helt klart nu fremstå som fuld af manipulerede sandheder om amerikanske tilstande. Noget medbragt og noget udeladt - ja sådan skal vejen åbenbart ryddes til det ultraliberale forbrugerbetalings-samfund.

Vi er mange der har gennemskuet alle ulemberne og der er mange!

Hvad skal vi dog i øvrigt med endnu mere forbrugsfest.
 
 
18.06-2007 | 13:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 11:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 08:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
18.06-2007 | 08:49 af Lars Nielsen
Selvfølgelig kan du dobbelchecke dine påstande, man kan ihvert fald bestræbe sig på at tale ogt skrive sandhed og ikke pinte på ord eller variationer af ord som det engelske sprog giver rig mulighed for.

Det er misbrug af læserne og nedgør forfatterens

resultat for CEPOS, til ganske almindelig

"luderjournalistik".
 
 
18.06-2007 | 08:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites