Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Føtex: Vi begik en brøler

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hastværkstilbud blev lidt for hurtige. Nu løfter Forbrugerombudsmanden pegefingeren over for Føtex.

17. nov. 2010 kl. 12:25 (opdateret kl. 17:38) Søren Strandman-Møller
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Søren Strandman-Møller

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Skynd dig!!! Næste uge bliver den samme vare dyrere!!! Sådan advarer Føtex i flere tilfælde deres kunder.

Men når varen så faktisk ikke bliver dyrere, er det vildledende markedsføring. Og det har fået Forbrugerombudsmanden til at indskærpe reglerne over for Føtex.

Forbrugerombudsmanden blev i uge 37 opmærksom på, at Føtex lokkede deres kunder til at skynde sig at købe kamera og fjernsyn, der angiveligt ville blive dyrere i uge 38. Det blev det bare ikke.

Supermarkedskæden lægger sig fladt på ryggen og tilstår, at de har været lige lovlig hurtige med deres hastetilbud.

"Der er mange mennesker i sådan en proces, og det har vi ikke været dygtige nok til at styre her. Når man dummer sig, er der jo ikke andet at gøre end at tage det på sig og arbejde for, at det ikke sker igen," forklarer Føtex' direktør Carsten Hansen.

Men dermed er det ikke sagt, at de hurtige tilbud i fremtiden altid vil være gode tilbud. Føtex kan i hvert fald ikke garantere, at den slags fejl ikke vil opstå igen.

"Jeg kan aldrig nogensinde give garantier for noget som helst. Men når man får sådan én her fra Forbrugerombudsmanden, er vi mange mennesker, der taler rigtigt højt om, at det ikke skal ske igen; det vil jeg være umanerligt træt af, for så er vi ikke gode nok til vores job," slutter Carsten Hansen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites