Omkring 35.000 førtidspensionister står til at få en økonomisk gevinst ud af den skatteaftale, som regeringen har indgået med Venstre og Konservative.
Det skyldes, at førtidspensionister, der er på det, der kaldes gammel ordning, som led i aftalen får mulighed for at komme over på den såkaldte nye ordning.
Og tal fra Finansministeriet anslår, at det vil være en økonomisk fordel for omkring en tredjedel af de 105.000 personer, der er på den gamle førtidspension.
- Jeg er simpelthen så glad for, at det er lykkedes at finde både penge og politisk opbakning til det, for de her mennesker har brug for at blive løftet økonomisk, siger socialordfører Maja Panduro (S).
"Den gamle" førtidspension eksisterede indtil 2003, og den består i virkeligheden af fire forskellige ordninger.
Ud over et grundbeløb indeholder den gamle form for førtidspension en lang række forskellige tillæg, og det betyder, at der er stor variation i, hvad folk får, og også i, hvad de vil få ud af at skifte til den nye ordning, som er mere enkelt skruet sammen.
Derfor er det også frivilligt for førtidspensionisterne at skifte. Og hos Danske Handicaporganisationer råder formand Stig Langvad førtidspensionisterne til at tænke sig grundigt om og søge rådgivning.
- Det får os ikke umiddelbart til at juble, for vi tror, at det vil være en stor risiko for mange, fordi de simpelthen ikke kan regne ud, hvad konsekvensen vil være på den lange bane, siger han.
For eksempel er der nogle tillæg under den gamle førtidspension, der fortsætter, når personen overgår til folkepension, men som stopper ved folkepensionsalderen under den nye ordning.
Der er også forskel på, hvor meget man kan få i støtte til husleje, og det kan have betydning for folk, der senere hen får behov for at flytte til et særligt - og dyrt - botilbud.
Alt i alt finder Danske Handicaporganisationer, at skattereformen er socialt skæv, selvom der er nogle førtidspensionister, der får gavn af den.
- Forskellen mellem dem, der er inde på arbejdsmarkedet, og dem er der uden for, bliver større, fastslår Stig Langvad.
Finansministeriet regner med, at det vil koste 280 millioner kroner i 2020 at lade førtidspensionister vælge en ny ordning. Den merudgift forsvinder dog med tiden, efterhånden som førtidspensionisterne bliver folkepensionister.
- Det koster penge, men det gør det, fordi det er et meget markant løft til folk, der har virkelig få penge, konstaterer Maja Panduro.
Hvor meget den enkelte førtidspensionist kan få ud af at skifte fra gammel til ny pension er svært at sige noget generelt om.
Ifølge Maja Panduro kan forskellen være 10.000-15.000 kroner om året, men det er meget individuelt.
Regeringen forhandler for tiden en reform af førtidspension og fleksjob. Men den handler om fremtidige førtidspensionister. Folk, der får førtidspension i dag, bliver som udgangspunkt ikke berørt.
/ritzau/