
Del på Facebook
JOURNALIST
Morten Olsen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Han er kendt som fodboldfjolset eller fodboldtossen, og som tilnavnet antyder, har han ikke ligefrem været en elsket mand i Danmark. Men nu har en gruppe forbarmet sig over Ronni N., som han hedder, og lavet en indsamling på Facebook. Og det glæder den 29-årige fodboldfan, der ikke havde forventet den gestus.
"Jeg er helt ufatteligt rørt over, at så mange mennesker viser så meget empati og forståelse for et andet menneske," siger han til Ekstra Bladet.
Ronni blev med et til fodboldfjolset og vel nok Danmarks mest upopulære mand, da han i juni 2007 ødelagde Danmarks kamp mod Sverige, da han løb på banen og overfaldt dommeren.
Fadæsen kostede ham 900.000 kroner i bøde, men nu har en flok danskere altså startet en indsamling, hvor over 7.800 danskere har givet 45 kroner til Ronni N.
"Jeg kan kun sige 'Af hele hjertet tak'. Tænk, at så mange vil hjælpe mig og min familie i denne tid. Det betyder alt," siger Ronni N., der har haft det svært psykisk efter overfaldet.
"Derfor gør det mig så overvældende lykkelig, at nogle nu stopper op og siger: 'Ok, han har fået rigeligt. Nok må være nok', siger han.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.