Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
VM i Sydafrika 2010

Fodboldsnak kan sætte skub i karrieren

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Forsker: Snak om fodbold, og gør dit arbejdsliv bedre - også selv om du intet ved. Læs her, hvordan du gør

16. juni 2010 kl. 06:00 Troels K.
Lær, hvordan du faker fodboldviden som en anden Morten Olsen. Det er godt for dit arbejdsliv.
Lær, hvordan du faker fodboldviden som en anden Morten Olsen. Det er godt for dit arbejdsliv. Foto: Colourbox
Del på Facebook

Når fodboldsnakken går løs over koldskål og kartoffelretter fra kantinemutter, må du endelig ikke skifte emne - heller ikke, selv om du er bedøvende ligeglad med fodbold.

"Fodbold-smalltalk er ikke spild af tid - tværtimod giver det et bedre og mere effektivt arbejdsliv. Det er en indgang til at tale om de tunge arbejdsopgaver og giver bedre samarbejde," siger samtaleforsker Mie Femø Nielsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Her er guiden til, hvordan du selv som fodboldignorant kan deltage, når VM-snakken går blandt kollegerne. For karrierens skyld.

De otte enkle råd:

  • Omformulér det sidste af din kollegas sætning.
  • Lyt efter holdninger, som du tilslutter dig senere i samtalen. Nik anerkendende, når nogen fremfører et "argument".

  • Tjek Facebook - her finder du dine venners reaktioner på gårsdagens kampe. Gør dem til dine egne.

  • Hold ørerne åbne ved kaffeautomaten, frugtskålen, og hvor dine kolleger ellers flokkes.

  • Hold fast i dine påstande - lige meget hvor dumme de er. Det gør alle de andre også.

  • Tag noget iøjnefaldende på, der relaterer til enten fodbold, Sydafrika eller Dannebrog. På den måde har du altid noget at snakke om uden at skulle ind på formationer, spillernavne og kampreferater.

  • Følgende standardsætninger kan bruges under enhver kamp:
    - En hurtig kontra, så er den der.
    - Spanien/Tyskland/Argentina/England har også et godt hold.
    - De skal bare i gang med flere hurtige pasninger!
    - De bliver simpelthen nødt til at lægge mere pres på
    - Bred nu spillet ud!

  • Indse, at fodboldsnak ikke handler om viden, men meninger. De fleste, der taler med, er reelt dybt uvidende. Så tal bare frit.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites