faktaboks
Sommerlejren i Ulpiana er arrangeret af arkæolog Kemal Luci fra Museet i Kosovo
Lejren er for unge fra 16-19 år af forskellig etnisk herkomst såsom romaer, serbere og albanere
Formålet er blandt andet at nedbryde etniske barrierer ved at lade de unge grave i deres fælles fortid
Lejren blev i år afviklet 16. juli- 3. august. Det var fjerde år i træk, at den arkæologiske sommerlejr fandt sted
I 2005 klarede 40 deltagere at rydde næsten en hektar for ukrudt og øvre jordlag
Kilde: Dansk Flygtningehjælp samt arrangørens projektbeskrivelse af sommerlejrene
Den misligholdte oldtidsby
Sommerlejren i Kosovo fandt sted i Ulpiana cirka 10 kilometer uden for hovedbyen Pristina
Ulpiana er hjemsted for en romersk oldtidsby, som ifølge både EU og UNESCO er særdeles bevaringsværdig
Ulipana er ifølge de to organisationer også meget misligeholdt
Området skal ifølge EU og UNESCO renses for ukrudt og øvre jordlag, flere udgravninger skal foretages og fund skal restaureres
En rapport fra EU anslår, at det vil koste 800.000 Euro at udføre disse opgaver. Hidtil er det ikke lykkedes at finde midlerne.
I tre uger, op til fem dage om ugen og i op til 40 graders varme har børn ned til 11 år fjernet ukrudt og gravet huller i en arkæologisk udgravning i Kosovo. Det var indholdet i en sommerlejr, som Dansk Flygtningehjælp tilbød børn, der er sendt tilbage til Kosovo fra Danmark inden for det seneste år.
Majlinda og Arlinda Nura var henholdsvis 14 og 11 år, da de deltog i lejren fra 16. juli-3. august.
»Det var sjovt at møde nogle andre unge, selvom de var ældre end os. Men det var ikke sjovt at grave. Det var hårdt,« siger Majlinda Nura.
Børn ført bag lyset
Både hun og hendes søster troede, at de skulle lege og på udflugter på sommerlejren, som strakte sig over otte timer om dagen. I stedet endte de med at udføre fysisk hårdt arbejde, som slet ikke er egnet for børn.
Det vurderer to arkæologer, som Nyhedsavisen har forelagt en lang række billeder fra sommerlejren.
»Man kan se på billederne, at børnene graver de øverste lag jord af, smider det op i en trillebør og kører det væk. Det er det hårde arbejde med skovl, spade og hakke, som skal udføres, inden fagfolkene kan foretage de rigtige arkæologiske udgravninger. Det er tovligt at sætte børn på 11 og 14 år til sådan noget,« siger Leif Erik Vaag, klassisk arkæolog og akademisk redaktør på det kulturhistoriske tidsskrift Sfinx .
Han påpeger, at man normalt lader ældre arkæologistuderende eller betalte arbejdsmænd udføre den slags arbejde. Men børnene har gravet ganske gratis, selvom det ifølge to rapporter fra EU og UNESCO er arbejde, som det ville koste penge at få udført.
I Støttekredsen for Flygtninge i Fare mener forkvinde Mona Ljungberg, at der er tale om regulært børnearbejde. Hun har derfor klaget til integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) over Dansk Flygtningehjælp, som dog afviser kritikken.
Afviser børnearbejde
»Vi mener, at påstandene er helt forkerte. Det var en sommerlejr, et tilbud til familierne, som nogle af dem valgte at tage imod. Det ligger os fuldstændig fjernt at betragte det her som børnearbejde,« siger Anne La Cour Vågen, leder af asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.
»Jeg har den bedste tillid til sommerlejren og til, at den var et velmenende forsøg fra vores side på at give disse børn en positiv adspredelse, så de ikke skulle gå og kede sig hele sommeren,« tilføjer hun.
Rikke Hvilshøj har bedt organisationen om en redegørelse for sagen. Den afleverede Dansk Flygtningehjælp for en uge siden. Ministeriet er endnu ikke færdig med at behandle sagen.