I den lyse forhal i det århusianske idrætsanlæg Atletion spejder hundredvis af personer med forskellig nationalitet efter den sportshal, hvor der står et lille bord klar til hver enkelt af dem. Her skal de udfylde den prøve, der kan bringe dem nærmere det danske pas, der ligger i horisonten, og gør dem til én og samme nationalitet.
Denne gang var der 465 tilmeldte til prøven i Århus mod 280 sidste gang. En stigning på 66 procent.
20-årige Martynas Rudokas, der stammer fra Litauen, er en af deltagerne. Hans mor kom til Danmark i 1999, fordi Aarhus Universitetshospital havde brug for hende som læge. I år 2000 kom den dengang 11-årige Martynas Rudokas også til Danmark, hvor han begyndte i 6. klasse.
Praktisk
Martynas Rudokas føler sig som dansker, men når han søger om dansk statsborgerskab handler det i høj grad om sikkerhed.
»Jeg har et ret simpelt forhold til statsborgerskab. Hvis jeg flytter til USA om 10 år, søger jeg sikkert statsborgerskab der. Med et dansk pas kan du altid regne med at få hjælp i udlandet, og jeg kan ikke udvises, hvis jeg bliver idømt en stor straf for eksempelvis et uheldigt trafikdrab,« siger Martynas Rudokas.
Med sin gymnasiebaggrund og gang på Aarhus Universitet som økonomistuderende regner han med nemt at bestå prøven. Der er afsat en time, men han forventer kun at bruge fem minutter på at svare på de 40 i alt spørgsmål, der blandt andet handler om, hvornår Island løsrev sig fra Danmark, og hvilken komité kronprinsen stiller op til.
35 af spørgsmålene bliver udvalgt fra 200 allerede offentliggjorte spørgsmål, mens de sidste fem er overraskelser. Det kræver 28 rigtige for at bestå, og på trods af selvsikkerheden er dagen speciel.
»Det er trods alt ikke en beslutning om, hvorvidt man skal købe en eller to liter mælk,« siger Martynas Rudokas om at søge dansk statsborgerskab.
Flere ansøgere
Det er Århus Sprogcenter, der administrerer den halvårlige prøve, og normalt foregår den i centerets lokaler, men på grund af de mange tilmeldte er hallerne i Atletion blevet taget i brug.
Viceforstander Jørn Kromann formoder, at det forhøjede antal tilmeldte skyldes politik.
»Jeg kunne forestille mig, at det hænger sammen med, at der har været skrevet meget i pressen om, at politikerne vil stramme op på prøven. Så tænker de potentielle ansøgere, at de lige så godt kan tage prøven med det samme i stedet for at vente,« siger Jørn Kromann.
I Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har kontorchef Dorte Hørlyck samme fornemmelse. Samtidig mener hun også, at et udvidet kendskab til prøven kan spille en rolle.
03:59
Få minutter efter at prøven er skudt i gang, kommer de første deltagere smilende ud af den hvide dobbeltdør ind til hallen.
Martynas Rudokas kommer ud efter tre minutter og 59 sekunder.
»Jeg er sikker på, at jeg er bestået. Det var en sjov oplevelse, men det var ikke 600 kroners underholdning,« siger han med hentydning til deltagergebyret.