Landets kommuner råber krise og truer med at hæve skatterne.
Alligevel ansættes der stadig flere i den offentlige sektor.
I alt 7.400 medarbejdere er der det seneste år blevet ansat i det offentlige, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FDL), skriver Politiken.
Det er især "kolde hænder" som akademikere og chefer, der er kommet på lønningslisten.
På ét år er antallet er af akademikere steget med 6 procent, mens der er kommet 4,4 procent flere kontor og it-folk.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kræver nu konkrete besparelser.
"Selvfølgelig er det uheldigt, at man har denne eksplosion i administration. Men jeg er glad for, at sandheden nu kommer frem. Tallene bekræfter, at man kan reducere de kommunale udgifter uden at ramme velfærden," siger Bertel Haarder til Politiken.