Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 17. marts 2010, kl. 06:42 og opdateret kl. 16:55
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Skænderier og uenighed efter en skilsmisse får flere forældre til at gå i retten i sager om forældremyndighed.
Skænderier og uenighed efter en skilsmisse får flere forældre til at gå i retten i sager om forældremyndighed. (Foto: Colourbox)

Flere forældrekrige ender i retten

Det er sket en markant stigning i antallet af sager om forældremyndighed, der afgøres af en dommer.

Er det mor eller far, der skal have forældremyndigheden over lille Simon?

Det dilemma kan langt fra alle fraskilte forældre finde en løsning på, og derfor ender deres sag i retten. Det gør stadig flere sager.

Antallet af sager om forældremyndighed er nemlig steget med over 20 procent på blot et år, skriver 24timer.

Helt konkret blev 2.058 forældremyndighedssager sidste år afgjort i retten, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen. Det svarer til, at hver syvende skilsmisse ender med et bittert opgør om børnene foran en dommer.

I Børns Vilkår er man bekymret over de mange forældrekrige i retten. Børnene bliver simpelthen holdt som gidsler, mener rådgivningschef Bente Boserup.

"Under sådan en konflikt bliver børnene ladt fuldstændig alene, og de oplever, at de voksne ikke passe på dem. I stedet bliver det børnene, der står med voksenansvaret. De begynder at gøre sig forestillinger om, hvordan de kan skabe ro og retfærdighed i familien - men det må aldrig være børnenes ansvar," siger hun til Newspaq.

Den store stigning i sagerne om forældremyndighed sker, efter at Folketinget vedtog den såkaldte forældreansvarslov i 2007. Den betyder, at forældremyndigheden over børn som udgangspunkt er fælles.

17.03-2010 | 10:44 af Michael Madsen
Det er ikke loven, der er forkert. Dens udgangspunkt er tværtimod rigtig udmærket og klart bedre end før i tiden, hvor sager, hvor forældrene ikke kunne enes, ofte endte med at den ene helt mistede kontakten til barnet - hvilket jo heller ikke på nogen måde er optimalt i et barns liv.

Faktisk kunne det ifølge de gamle regler betale sig for den, der havde forældremyndigheden - som oftest moderen - at chikanere samværet, fordi det stort set var omkostningsfrit, og de i mange tilfælde endte med helt at få afskåret den anden forælddre fra samvær ud fra devisen om, at det er bedre for barnet kun at se en forældre end to, hvis de skændes. Derfor kunne den ene forældre stort set kvit og frit beskylde den anden for alt lige fra milde ting til vold og incest - og tro mig det er sket i mange tilfælde.

Så hurra for de nye regler, som faktisk er på barnets præmisser. At der så stadig er forældrer, der egoistisk tænker på sig selv og deres egne følelser og behov frem for på, at barnet skal kunne have en glad og åben og hyppig kontakt til begge sine forældre, ja det er beskæmmende.

Måske skulle man tværtimod stramme loven, så chikaner og manglende samarbejdsvilje straffes - f.eks. med tab af frorældremyndighed.

Eller en anden vej var at sige: Hallo I har været to om at lave det her barn, så I har bare at leve op til det fælles ansvar og deles om forældremyndigheden uanset om i hyler og skriger. Og hvis I ikke vil det, så falder der en bøde.

Den nye lov er i øvrigt også rimelig på mange andre punkter - f.eks. at forældrene deles om udgifterne og besværet omkring transport, når der skal være samvær.

Før kunne den ene forældre - som oftest moderen - kvit og frit flytte til den anden ende af landet og gøre det både dyrt og besværligt for den anden at se sit barn.

Men som sagt dybt beskæmmende, at forældrer ikke lever op til deres ansvar over for børnene, når de skilles.

MM
 
20.07-2010 | 20:51 af Lars Nielsen
Hej MIchael
Det er helt sikkert et skridt den rigtige vej. Men hvad så med at arbejde mere på at få de ventelister i statsamtet ned fra de 4-5 måneder som du får at vide der er. Hvilke bånd må der ikke blive brudt fra en forældre til et barn i de første år, mens en sag behandles? Hvad kan du gøre mens du venter på en sag bliver behandlet hvis den ene part forbyder dig at se dit barn? søge om midlertidigt samvær, der er det samme svar du får. Har hørt man kan politi anmelde hvis man nægtes at se sit barn som man har delt forældre myndighed over, er dette sandt? Eller er vinderen den onskabsfulde hævner?
20.07-2010 | 20:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
20.07-2010 | 21:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
20.07-2010 | 21:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 11:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 13:41 af Michael Madsen
Det er altid ulykkeligt og skal forhindres, hvis et barn udsættes for incest eller vold. Men det er stadig et mindretal af skilsmisser, der skyldes de to ting. De fleste skilles fortsat på grund af andre uoverenstemmelser, dårligt sexliv, fordi de forelsker sig i en anden eller vokser fra hinanden etc.

Desværre fylder de få volds- ogt incestsager utrolig meget i debatten og i den måde, man tidligere har håndteret sager om forældremyndighed og samvær.

I princippet gjorde det mange fædre retsløse i forhold til deres børn, fordi moderen kvit og frit kunne beskylde faderen for incest eller vold uden at det havde noget på sig alene for at chikanere samværet. Det er sket et utallet og hvis du påstår det modsatte, så er det fordi, du ikke kender den virkelige verden.
Faktisk var det nok, hvis en mor bare udtrykte utryghed omkring faderens samvær med barnet uden overhovedet at konkretisere det, at samværet blev stoppet, indtil sagen var undesøgt - hvilket nogen gange kunne tage op mod et år. Og selv om en incestsag faldt til jorden som grundløs, så var der ingen represalier til moderen af den grund, mens faderen var "stemplet".

Du tror måske, at alle mødre vil deres børn det bedste? Mange vil måske, men der er også mange, der i skilsmissesituationer kun vil sig selv det bedste og bruger børnen som våben.

Som sagt skal børn ikke udsættes for vold og incest, men det bør ikke være Statsamternes problem men politiets. Det er her overgrebene skal stoppes.

Erik Lillienfryd nævner længere nede nogle af de finansielle uretfærdigheder, som der også var i den gamle lov.

Så af alle disse grunde var detg et kæmpeskridt frem for børnene og deres ret og mulighed for også at have deres far i deres liv - og for fædrene til at kunne være forældre på bare nogenlunde anstændige hvilkår.

MM



 
20.07-2010 | 21:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 11:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 12:53 af Erik Lillienfryd
Årsagen er mangel på reel ligestilling mellem kønnene. Kvinder vil gerne have ligeløn, hvilket er helt fair. Mænd vil tilgengæld have reel ligestilling, når det kommer til børnene, efter samlivsophør, eller skilsmisse. Som det er i dag, fratages mænd forældremyndigheden over 'de fælles børn', hvis bare 'mor' siger, 'hun ikke har lyst'...
selv når far har del i forældremyndigheden, ses det alt for ofte, at det er 'mor' der står som den hvor barnet har adresse, og hermed anderkender kommunerne IKKE andre end 'mor', når der skal træffes afgørelser for barnet. Ligeledes, skal 'far' betale fuldt børnebidrag, selvom barnet er noget nær halv tid hos 'far', og 'far' betaler alle udgifter i den forbindelse.
Så ergo, selvom 'mor' tjener godt, og far måske er førtidspensionist, eller ledig, så skal 'far' betale fuldt børnebidrag, og mor får børnecheck, og forhøjet boligtilskud.
Når de på Christiansborg altid taler om 'børnefamillierne', som dem der skal hjælpes, glemmer man, at halvdelen af landets famillier er skilt. Den del der ikke er skilt, mangler for en stor dels vedkommende ikke noget, hvis de har 2 indtægter, hus, og 2 biler, men ikke tid til børnene.
Tilbage er den enlige mor, der får de tilskud, der bliver besluttet at 'børnefamillierne' skal have.
Sorteper, er den enlige 'far', der har fælles forældremyndighed, påtager sig et ansvar for barnet/børnene, men skal betale børnebidrag, OG de øvrige udgifter, UDEN tilskudsmuligheder.
Derfor har børnechecken altid været skævvridende. Nogle steder gavner den godt, andre behøver den ikke, og kan bruge de penge til børneopsparing, eller afdrag på det alt for dyre hus. Dermed tør politikkerne ikke fjerne børnechecken, da der så vil blive flere der går på tvangsauktion.
Når det er sagt, så skal vold og incest selvfølgelig ikke akcepteres, og i sådanne sager skal en 'mand', ikke have ret til samvær. Det samme burde selvfølgelig også gælde kvinder der slår deres børn.
Den nye forældreansvarslov, skulle jo virke på den måde, at den forældre der ikke samarbejder, skal kunne miste forældremyndigheden.
Alligevel ses det, at det er 'far' der kommer i klemme, og 'mor' kan få lov til at nægte besøg/samvær med 'far'.
at børns vilkår tilsyneladende har taget 'mors' parti i denne sag, burde få alle til at droppe tilskudene til det foretagende, indtil de kæmper for 'børnenes vilkår'..
 
17.03-2010 | 13:51 af Michael Madsen
Helt enig Erik
Børns Hvilkår har en meget rigid holding til, hvad der er bedst for et barn - og ser kun ensporet på denne vinkel.
Deres holdning er, at børn ikke har godt af samvær med den ene forældre, hvis konfliktniveauet er højt.

De glemmer blot, at børn heller ikke har godt af ikke at have kontakt til den ene forældre eller frit få lov at elske begge sine forældre - hvilket ofte vil være tilfældet i de sager, hvor barnet ikke har kontakt til f.eks. sin far.

Så nej i min optik kæmper den organisation heller ikke for børns hvilkår, men for mødrenes. Og det er jo ret sigende, at der er 28 kvinder i deres sekretariat og kun 6 mænd.
 
17.03-2010 | 15:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 15:49 af Michael Madsen
Biiten
Jo Bitten mødre kan sagtens lave så meget chikane og uro omkring samværet, at der ikke bliver samvær i lange perioder - de kan f.eks. bare lade være at lukke op, når faderen kommer for at hente barnet.

Så nej det er ikke noget vrøvl. Og masser af mænd har oplevet det - f.eks. falske incest- og voldsanklager - og har på grund af for mange problemer omkring samværet måttet indstille det til sidst enten "frivilligt", eller fordi Statsamtet tog moderens parti for at give barnet ro.

Og ja samvær forpligter, men det koster altså også noget for fædrene at have børne boende - nogen gange endda tæt på halvdelen af tiden. Og det får de som regel ingen offentlige tilskud til, lige som de førhen skulle betale transporten.

Jeg tror du vælger at lukke øjnene for, at der her er et meget større problem end de sager, hvor en kvinde frygter en voldelig eksmand.

Og hvis du nu igen påstår, at det er noget vrøvl, så kan jeg fortælle dig, at jeg selv har oplevet en grundløs incestanklage anlene for at chikanere samværet.

Så hurra for de nye regler - og for børnenes styrkede ret til også at have deres fædre i deres liv.

MM
 
17.03-2010 | 16:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 17:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
18.03-2010 | 00:27 af Michael Madsen
Kære Bitten
Jeg tror ikke, vi kommer videre i denne debat. Du vælger at afvise den virkelighed, som også eksisterer omkring samværssager. Jeg ved, hvad jeg selv - og mange andre - har oplevet, og hvordan systemet og loven indtil lovændringen gjorde en far stort set retsløs hos Statsamterne.
Og for alle disse fædre som ikke er voldsmænd eller forgriber sig seksuelt på deres børn, men blot ønsker at være forældre for de børn vi har sat i verden - og vi udgør trods alt langt størstedelen - er loven en klar forbedring i forhold til før både for os og ikke mindst vores børn.

MM
MM
 
18.03-2010 | 05:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
18.03-2010 | 10:12 af Michael Madsen
Kære Bitten
Beklager men dine tal er ikke virkeligheden. De viser kun de få sager, hvor incest-anmeldelsen endte hos politiet - ikke de utallige sager, hvor en mor uretmæssigt har meldt en far for seksuelle overgreb ved Statsamtet uden politianmeldelse. En meget brugt og meget effektiv form for chikane for selv uden politianmeldelse gik Statsamterne ind i sagen og stoppede samværet i lang tid og nogen gange for altid, mens de undersøgte sagen - selv om de ikke er politi. For det har de jo pligt til af hensyn til barnets tarv.

Dertil kommer så alle de mange flere sager, hvor kvinden går til Statsamtet og anklager faderen for at være aggressiv, truende eller voldsom over for barnet - igen uden politianmeldelser og igen med samme resultat: Samværet indstilles i en periode og nogen gange helt.
Og hvis den stakkels far viser den mindste vrede over disse beskyldninger i breve eller møder hos Statsamtet tages det blot som yderligere bevis på, at han er aggressiv.

Så vis mig disse statistikker i stedet, hvis du kan - og tillige statistikkerne for, hvor mange parforhold, der opløses p.g.a. vold og seksuelle overgreb i forhold til det totale antal parforhold med børn, der opløses. Så tror jeg, at din virkelighed kommer til at se noget anderledes ud.

I virkeligheden er vi faktisk enige, for du koncentrere dig om en lille gruppe børn med voldelige fædre, som de nye regler ikke har gjort det bedre for, mens jeg ser på den meget store gruppe ikke-voldelige, ikke-incestuøse fædre, der før var retsløse, men som den nye lov klart har hjulpet - og dermed også deres børn.

Det er selvfølgelig synd for de mange kvinder, der før kvit og frit kunne chikanere samværet med alle mulige grundløse sager ved Statsamterne, at de nu har fået sværere ved det - og at de ikke lige så let som tidligere bare får forældremyndigheden uden videre.
Før skulle den nemlig tildeles den ene af forældrene, hvis bare en af dem forlangte det - uanset om der var konflikt mellem forældrene. Og havde en forældre - som oftest faderen - først mistet forældremyndigheden, så var han stort set uden indflydelsesmuligheder i forhold til barnet. Så hurra for børnenes skyld, at det ikke er sådan længere.

Selvfølgelig skal der dæmmes op for vold og incest, men det er som sagt en politiopgave og ikke noget for Statsamterne. Faktisk burde Statsamterne slet ikke behandle klager om seksuelle overgreb eller vold og truende adfærd, hvis ikke moderen samtidig havde meldt disse ting til politiet.

Og så lige en sidste ting. Selvfølgelig er det ikke acceptabelt over for børnene, hvis man svigter et planlagt samvær, så de glæder sig og venter forgæves. Her må man for min skyld meget gerne stramme op, så man enten forpligter samværsforældreren mere eller straffer, hvis de svigter samværet.

MM



 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.