Skrive jobansøgning, stå skoleret på jobcenter, åbne kuverter og emails med afslag... Øv!
Tilværelsen som arbejdsløs i Danmark kan hurtigt blive grå. Men stadig flere vender danske jobcentre ryggen og prøver lykken i udlandet.
Sidste år valgte 1.108 danskere at benytte deres ret til at tage tre måneders dagpenge med til et andet EU-land for at søge job.
Det er næsten dobbelt så mange som i 2008, hvor kun 630 arbejdsløse valgte det danske jobmarked fra.
Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Ifølge A-kassernes Samvirke viser udlandet sig at være det rigtige valg for en hel dels vedkommende.
"40-50 procent får et arbejde i løbet af de tre måneder. Så vores opfattelse er, at det for mange er en god beslutning," siger juridisk chefkonsulent Ingmar Jørgensen.
Stigningen i de danske job-migranter skyldes først og fremmest, at arbejdsløsheden er steget.
Men det spiller også en rolle, at nye regler siden 2010 har gjort det nemmere. Før var det nemlig 'værtslandet', der skulle sørge for at udbetale dagpenge - og det gik der ofte kludder i.
Men nu får en dansker dagpenge fra Danmark, selv om han søger job som havnearbejder i Portugal.
"Så risikoen for, at du som dansk jobsøgende står i udlandet og ikke kan få dine dagpenge, er blevet betydeligt mindre," forklarer Ingmar Jørgensen.
Det har været tilladt at tage tre måneders dagpenge med til et andet EU-land siden 1971. Men den mulighed gælder også i en håndfuld gamle kolonier i troperne, som man normalt ikke forbinder med EU.
A-kassernes Samvirke mener dog ikke, at strandene på Martinique i Caribien, Réunion ud for Afrikas østkyst eller De Canariske Øer er fyldt med arbejdsløse danskere af den grund.
"Vi kan ikke afvise, at enkelte benytter sig af muligheden for en tur sydpå som en form for ferie på A-kassens regning. Det kan godt være, at Martinique lyder fedt, men der er altså ikke nogen job," siger Ingmar Jørgensen.
Ledige vælger The Streets of London
Opgørelsen fra 2011 tyder dog også på, at lave priser og mængden af solskinstimer ikke er afgørende for den udenlandske jobsøgning.
Det er tværtimod England og Tyskland, der topper listen over EU-lande, hvor flest danskere valgt at prøve lykken.
"Historisk set er det mange danskere, der vælger England på grund af sproget. Det samme kan man sige om Tyskland," forklarer Ingmar Jørgensen.
For unge arbejdsløse er muligheden for at jagte job i Europa med dagpenge i ryggen netop blevet suppleret med et tilbud fra EU-Kommissionen.
Nye regler betyder, at unge mellem 18 og 30 år kan få omkring 2.000 kroner i støtte til rejseomkostninger, hvis de har en jobsamtale i et andet EU-land.
Får man jobbet, smider EU yderligere mellem 4.500 og 9.000 kroner oveni til flytningen.
Ordningen administreres i Danmark af Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune.
Ifølge sekretariatschef Ea Nielsen skal unge danske arbejdsløse dog ikke sætte næsen op efter at få både EU-tilskud og dagpenge med til udlandet.
"Man skal allerede have en jobsamtale for at kunne få støtte til rejsen. Desuden er det en anden målgruppe, fordi mange unge står uden for a-kasse, og derfor ikke er dagpengeberettiget," siger hun.
Samlet set tegner der sig dog et billede af, at det aldrig har været lettere for danske arbejdsløse at krydse grænsen i håb om et job.
Så mange danske a-kassemedlemmer har brugt deres ret til at tage op til tre måneders dagpenge med til et andet EU-land for at søge arbejde.
- 2011: 1108
- 2010: 1024
- 2009: 837
- 2008: 630
- 2007: 774
- 2006: 939
- 2005: 1270
Kilde: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering