Fleksjob-ordningen skal ses efter i sømmene, efter det i dag er kommet frem, at den er med til at bekoste skatteyderne flere milliarder kroner mere end ventet.
2.500 af fleksjobberne får i gennemsnit en årsløn på over 700.000 kroner, viser tal fra beskæftigelsesministeriet.
Heraf betaler det offentlige 250.000 kroner af årslønnen for at fastholde den fleksjob-ansatte på arbejdsmarkedet på nedsat tid.
"De er værd at kigge på, for man kan spørge sig selv, om det er rimeligt, at hvis man kan oppebære en løn på 450.000 kroner selv, om man så skal have 250.000 kroner oveni fra det offentliges side," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til Newspaq.
Sammen med førtidspensionen kostede fleksjob-ordningen i 2009 skatteyderne 26,5 milliarder kroner.
Det er otte milliarder kroner mere end ventet.
Ordningen er ikke skabt for at forgylde danskere, der har tabt en del af deres arbejdsevne, med direktørlønninger, men for at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, forklarer beskæftigelsesministeren.
"Jeg synes, vi skal kigge hele ordningen igennem. Men jeg vil gerne sige, at de mennesker, der er i fleksjob, ikke selv har valgt det. Men det kan være, at ordningen er lidt forkert skruet sammen," siger Inger Støjberg til Newspaq.
Beskæftigelsesministeren indkalder senere på sommeren Folketingets partier til forhandlinger om både fleksjob- og førtidspensionordningen.
"Så håber jeg, vi finder løsninger, så endnu flere kan komme ud på arbejdsmarkedet," siger hun.