Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten afsætter næsten en halv milliard kroner til en række nye tiltag, der skal føre til 13.500 flere fleksjob frem mod 2016.
Men initiativerne møder kritik fra fleksjobberne selv. Landsforeningen for fleks- og skånejobber kalder det en regulær ”lappeløsning”.
”Jeg er meget skeptisk over for, om det vil forbedre vilkårene for fleksjobberne. Hvor er de initiativer, der effektivt er med til at skabe arbejdspladser til personer med nedsat arbejdsevne?” spørger LAFS’s formand, Hans Dankert.
Ambassadører og bonusser
I alt afsættes 465 millioner kroner, der skal skaffe flere fleksjob til mennesker med nedsat arbejdsevne.
De store poster er 325 millioner kroner i 2012-2015 til at ansætte såkaldte fleksjob-ambassadører i alle landets kommuner. De skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere via opsøgende og oplysende arbejde over for arbejdspladserne.
Et andet stort tiltag er en bonusordning, så virksomheder, der ansætter en person i ti timer om ugen eller derunder, får 25.000 kroner, når medarbejderen har arbejdet i seks måneder.
Isoleret set er der tale om en styrket indsats, erkender Hans Dankart.
Antallet af fleksjobbere stiger
Man ifølge ham skal man se aftalen i lyset af den nye reform af førtidspensioner og fleksjob. Den tager 1,9 milliarder kroner fra de passive offentlige ydelser og flytter dem til forskning og uddannelse, når den er indfaset i 2010.
Reformen, der træder i kraft fra januar 2013, betyder, at færre får førtidspension, mens flere skal visiteres til fleksjob. Der er bare ikke kommet flere fleksjob at søge, lyder kritikken fra LAFS.
”Vi har STADIG 17.000 på ledige fleksjobbere på nuværende tidspunkt. Det tal vil stige meget voldsomt med den nye reform. Hvor skal fleksjobbene komme fra! Ud af den blå luft? Det er en lappeløsning på et hul, man selv har lavet, fordi man har forringet betingelserne for, at virksomheder kan ansætte fleksjobbere,” siger Hans Dankart.
Han havde hellere set direkte og målbare initiativer i form af eksempelvis kvoteordninger, der gav sikkerhed for, at de 13.500 fleksjob blev til virkelighed.
Mette F: God aftale
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afviser, at regeringen lapper et selvskabt problem:
”Sådan ser jeg det bestemt ikke. Der er lavet en god reform af fleksjobområdet. Med finanslovsaftalen, gør vi reformen endnu bedre. Det skal forstås sådan, at vi godt ved, at fleksjobbere kan være i en mere sårbar situation end andre, og at vi anerkender et behov for særlige initiativer for at genere flere fleksjob.”
Beskæftigelsesministeren peger på, at ”masser af fleksjobbere” ikke kan få et arbejde, ”selv med de nuværende regelsæt”.
”Vi satser massivt på at oprette flere fleksjob. Vi ansætter blandt andet fleksjob-ambassadører. Vi forbedrer mulighederne for at ansætte personer med psykiske lidelse og giver en bonus til virksomheder, der ansætter fleksjobbere,” siger Mette Frederiksen.
Hun kalder det en ”rigtig god aftale” for fleksjobbere, men erkender usikkerheden omkring de 13.500 job, som aftalen skønner.
”Man kan ikke være sikker på tallet. Det er et skøn. Men den samlede satsning på fleksjobbene er stor. Der er både midler til at lave forsøg og blive klogere og til en målrettet, massiv indsats for at skabe fleksjob til mennesker, der har brug for at blive på arbejdsmarkedet,” siger Mette Frederiksen.