Narkobagmanden Fisfis, der for nyligt slap for udvisning af Danmark efter en narkodom, skal nu en tur for Højesteret.
Det er Rigsadvokaten, der har besluttet at anke dommen, hvor lederen af Vollsmosebanden Black Ghost fik seks års fængsel, men slap for udvisning, fordi hans otte børn bor i landet.
Da bandebossens sag var for Østre Landsret lykkedes det ham kun med nød og næppe at slippe for udvisning, da halvdelen af de voterende mente, at han skulle udvises.
I sagen blev to andre mænd dømt tre et halvt års fængsel og fik samtidig en betinget udvisning af Danmark.
Fisfis, hvis borgerlige navn er Mahmoud Khalil Salem, er statsløs palæstinenser, født og opvokset i Libanon. Han kom til Danmark som 23-årig.