Formanden for forlystelsesparker i Danmark, Søren Kragelund advarer mod det italienske firma Sac Sartoni, der står bag den ulykkesramte rutchebane Cobraen. Han mener at firmaet skal på en sort liste og fratages retten til at bygge forlystelser i fremtiden.
-Min mavefornemmelse siger mig, at der har været for lidt styr på det hos Sartori, og det er for dårligt. Det er for amatøragtigt, og de skulle ikke have lov til at lave flere rutsjebaner, siger Søren Kragelund til Århus Stiftstidende.
Søren Kragelund retter nu henvendelse til den internationale sammenslutningaf forlystelsesparker, IAAPAA, med det mål at få firmaet sortlistet.
To kvinder og to mænd i alderen 22 til 24 år, kom alvorligt til skade, da de to forreste vogne faldt helt og delvist af rutsjebanen Cobraen i Tivoli Friheden i juli.
I marts kollapsede forlystelsen Crazy Wawe, som Sac Sartoni også står bag, i en forlystelsespark i Johannesborg i Sydafrika. Syv personer blev kørt på hospitalet - ingen af dem havde dog alvorlige skader.
Se hvordan Crazy Wawe forulykker her