
Del på Facebook
JOURNALIST
Helen Hajjaj
1. september 2006: Journalist på "Vores Liv" redaktionen på Nyhedsavisen
Marts-april 2006: Journalist på Informations Global redaktion
November - december 2005: Journalist på B.T.
Maj 2005 - : Stringer for LA Times
April 2005: Uddannet journa...
Af Helen Hajjaj - heha@avisen.dk
Hvad enten det er til den gamle mormor, den trendy kusine eller den kedelige far, kan det være svært at finde den helt rette julegave. Men med et par enkelte klik med musen på en ny hjemmeside, www.findengave.dk, kan man hente målrettet inspiration til pakkerne under træet. Det er på hjemmesiden findengave.dk, at man kan få forslag til den helt rette julegave. Man skal dog have en fornemmelse af personens interesser, inden hjemmesiden hjælper på vej.
Først og fremmest skal man indtaste køn, alder, postadresse og beskæftigelse på den person, man gerne vil give en gave.
Derefter skal man for mændenes vedkommende vælge en bil og en sportsgren, som gavemodtageren er mest glad for.
For kvinderne skal man først udpege en tøjstil og derefter den person, hun bedst vil kunne lide.
I alle tilfælde får man flere valgmuligheder. Når det er gjort, kommer hjemmesiden med en rækker gaveforslag inddelt i prisklasser samt et link til, hvor man kan købe gaven. Der er dog udelukkende tale om mærker eller hjemmesider, der allerede er registreret hos findengave.dk.
Det er Selectioneers, der står bag hjemmesiden. I søgningen efter den perfekte julegave bruger de en blanding af forbrugerviden og teknologi til at sortere i store mængder af tilbud.
»Der er så mange muligheder og tilbud i netværkssamfundet, at folk oplever det, vi kalder Death By Choice.
Det er, når man ikke får truffet et godt valg, fordi udvalget er totalt uoverskueligt,« udtaler Morten Bay, der er manden bag Selectioneers.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.