Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Finanslov: Hver anden dansker taber penge

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Regeringens nye finanslovsudspil betyder, at danskere med høj løn vil få flere penge – mens alle andre hver måned får mindre i husholdsningskassen

26. aug. 2008 kl. 20:20 Sara Zankel og Pernille Mainz
Finansminister Lars Løkke Rasmussen fremlægger regeringens forslag til finanslov for 2009.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen fremlægger regeringens forslag til finanslov for 2009. Foto: Pelle Rink/Avisen.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Pernille Mainz
- født i 1978 i Holbæk og opvokset ikke langt derfra i en lille by, der hedder Svinninge.

- er udannet fra Roskilde Universitets Center (RUC), hvor jeg har læst Dansk og Journalistik (2006)

- var i praktik på Berlingske T...

Regeringens stort opslået plan om skattelettelser til alle ser ud til at smuldre.

I samme åndedrag som regeringen lover skattelettelser, tager den nemlig penge fra danskerne igennem den såkaldte SP-opsparing, som er en tvungen pensionsopsparing. Det vil især gå ud over de lavestlønnede, der direkte vil miste penge, viser beregninger fra Danske Bank.

Faktisk vil mere end hver anden danske lønmodtager gå glip af skattelettelserne og i stedet få færre penge.

»Næste år vil du have omkring 100 kroner mindre til dig selv om måneden, hvis du tjener under 350.000 kroner om året,« siger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, efter at regeringen tirsdag præsenterede finanslovsudspillet for 2009.

Skattelettelsen ædes op

Tjener du derimod en halv million om året, vil du have plus på kontoen og få 150 kroner ekstra om måneden, ifølge Danske Banks udregninger.

Grunden til, at de lavestlønnede mister penge – mens de rige får mere – er, at pensions-opsparingen vil æde skattelettelsen op for de lavestlønnede, men ikke for de højtlønnede.

»Så selv om regeringen giver skattelettelser med den ene hånd, tager den pengene igen med den anden,« forklarer cheføkonom Steen Bocian.

SP-opsparingen går ud på, at alle danskere fra januar 2009 er tvunget til at opspare en procent af deres løn til pensionen.

Pædagoger, kassedamer og social- og sundhedsassistenter må derfor stramme livremmen et ekstra nøk ind, mens bankdirektøren, lægen og advokaten ikke bliver rørt.

Ryster på hovedet

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) ryster på hovedet af Danske Banks analyse:

»Regeringens udregninger viser noget andet. Alle indkomstgrupper vil opleve fremgang og få større rådighedsbeløb,« siger han.

Finansministeren er sikker på, at SP-opsparingen er en god idé.

»Vi skal undgå en overophedning af økonomien, og derfor skal det private forbrug sænkes,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Den forklaring giver Danske Banks cheføkonom ikke meget for.

Irritation

»Den tvungne SP-opsparing er slet ikke et effektivt instrument til at sænke forbruget. Det batter ikke noget og er bare et irritationsmoment for en masse danskere,« siger Steen Bocian.

Det synspunkt deles af flere økonomer. En rundspørge blandt 12 økonomer viser, at 11 af dem dumper regeringens plan om at genindføre SP-ordningen, skriver Fyens Stiftstidende.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.08-2008 | 21:19 af Lars Nunnegaard
Jeg tror på Danske Bank!
 
 
26.08-2008 | 22:58 af Philip Nunnegaard
Man skal have en IQ på under 70, hvis ikke man kan se at de fattigste vil tabe på det.
Den såkaldte særlige "pensionsopsparing" er jo 1% af bruttolønnen, mens de øvrige skattelettelser kun gives på det man tjener ud over personfradraget.

Når jeg har sat "pensionsopsparing" i gåseøjne, er det fordi vi jo alle kan huske statstyveriet for 15-20 år siden. (Den sociale pensionsfond).

Derfor: Både denne ene procent samt de 8% arbejdsmarkedsbidrag er jo en de-facto-underminering af personfradraget. Og i kraft af at den er fradragsberettiget, er den direkte regressiv (modsat af progressiv skat). Simpel matematik!
 
 
27.08-2008 | 09:32 af egon legaard
Lars Løkke Rasmussen...hvor er den mand da fuld af løgn !
 
 
27.08-2008 | 13:42 af Preben Vestergaard
IQ på under 70, ja så er der da min. 172 og det sikket på et niveau der ligger tæt på 0.
Og velkommen den den omvendte Robin Hoot verden, Cheriffen fra Nothing (Anders Fjog Rasmussen) tager fra de fattige og giver til de rige, sig selv - en meget kedelig udvikling, men vel ikke uventet.
Og Ja, Lars Løkke Rasmussen er ikke bare fuld af løgn, han er direkte dum, spørg de ledige, der tvinges til at skrive ansøgninger, for ansøgnings skyld, og spørg så de virksomheder der modtager ansøgnin ger der ikke er kvalificerede, anmsøger der ikke kommer til samtale o..s.v.
Alt har jo en årsag, jeg kommer ikke, har ikke råd til at flytte, med skal søge. Årsagen er måske de voldsomme benzin priser, der urealistiske huspriser, den store afgift på biler, Vand, strøm der er steget med 100% eller mere det seneste år - Ja man kan undre sig over at "så kloge hoveder" ikke kan forstå det !!!!!!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites