Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Finanslov fremlagt i gældens tegn

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Claus Hjort havde mest travlt med at nedgøre S og SF, da han skulle redegøre for statens megaunderskud.

24. aug. 2011 kl. 13:18 • Søren Strandman-Møller
Finansloven fylder tre bind på adskillige kg. og langt mere end 1000 sider, samt tre mindre bøger, der ligesom ridser op, hvad det egentlig er, VK-regeringen vil med landets økonomi.
Finansloven fylder tre bind på adskillige kg. og langt mere end 1000 sider, samt tre mindre bøger, der ligesom ridser op, hvad det egentlig er, VK-regeringen vil med landets økonomi. Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Søren Strandman-Møller
Kontakt pr. e-mail

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

 Se alle artikler skrevet af Søren Strandman-Møller

"Nu vil I nok blive rigtigt, rigtigt skuffede, hvis jeg ikke sluttede af med et par ord om oppositionens politik."

SE OGSÅ
Den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen vil ikke svare på pressens spørgsmål. Nu har han søgt orlov fra Folketinget.

Med de ord begav Claus Hjort Frederiksen sig til sidste del af dagsorden under sin gennemgang af regeringens finanslovsforslag for 2012.

Der er tale om en forfærdelig finanslov med et forventet underskud på 85 milliarder kroner på statens samlede budget, og derfor kæmper finansministeren for at flytte fokus.

"S og SF planlægger større udgifter, end man får ind gennem skatten," sagde han om oppositionens politik. Det vil ifølge Claus Hjort Frederiksen betyde en gældsforøgelse til 270 milliarder kroner i 2020.

Det højt estimerede kreditvurderingsinstitut, Standard & Poor's (S&P), har ellers netop meldt ud, at Danmarks kreditværdighed ikke vil lide nogen form for skade, hvis Helle Thorning-Schmidt overtager Lars Løkkes taburet.

Spørgsmål: Hvad siger det dig, at S&P siger, at der ikke vil ske nogen forværring i Danmarks kreditværdighed, hvis S & SF kommer i regering?

"Det ser jeg ikke noget mærkeligt i. Et land har jo skiftende regeringer, og det at man bytter regering betyder ingenting," lød det fra Claus Hjort Frederiksen.

Det ser ellers ikke alt for godt ud for landets økonomi, men Claus Hjort Frederiksen vurderer, det er et spørgsmål om kort tid, før det ændrer sig. I hvert fald i forhold til årets vækst.

Danmark har haft nulvækst i i første kvartal af 2011 og nærmest ingen vækst i det andet kvartal. Alligevel venter regeringen en samlet vækst for 2011 på 1,3 procent. Skal det lykkes, skal Danmark have en vækst på over to procent det sidste halve år af 2011; det vil faktisk næsten svare til, at der skulle komme højkonjunktur i landet her og nu, hvis det mål skal nås.

Artiklen fortsætter...

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
Inspireret af blandt andet Fødevarestyrelsens kontroller vil en gruppe arbejdsløse nu give smileyer til jobcentre og private jobfirmaer.
SENESTE
MEST LÆSTE
Prinserne Nikolai og Felix måtte nøjes med en plads ved siden af deres bedsteforældre under dåbshandlingen i Møgeltønder Kirke.
25.08-2011 | 11:25 af gitte rasmussen
Kan vi købe hele verden.

Nej for vi bliver præsenteret for den ene finanslov efter den anden med et kæmpe underskud.

Som borger i dette land undre man sig, vi har en statsminister der står frem og fortæller borgerne, at vi har betalt regningen.

Regeringen taler om, at danskerne spare op og passer på pengene. Der skal gang i dankortet for at sætte gang i forbruget.

Men der noget i det regnskab der ikke passer inde i mit hoved.

Hvem er det der spare op ?

Middelklassen skrumper ind og den største gruppe af middelklassen der skrumper ind ender i fattigdom.
Så det er ikke den gruppe af middelklassen der spare op.

Den fattige lønmodtager har for længst fået udhulet reallønnen, og kæmper for bare at overleve, ofte i en lejebolig.
Så det er heller ikke den gruppe der spare op.

Overførselsindkomsterne er udhulet for lang tid siden, og mange går rundt og roder i containerne for at finde gratis mad.
Så det er heller ikke den gruppe der spare op.

Så er den sidste del af middelklassen der er tilbage og de rige. Men er den gruppe så stor og så rige, at de kan holde dampen oppe på forbruget.

Er den del af middelklassen der tilbage og den rige gruppe i samfundet så stor en gruppe, at de kan holde hånden under det danske boligmarked.

Se det ville jo være rart, hvis de økonomer der altid stille sig frem og taler regeringens sag, hvis de ville komme ud med de oplysninger. For personligt tror jeg ikke at den gruppe er så stor at de kan holde dampen oppe på hverken forbruget eller boligmarked.

Så er der vækstplanen og det underskud vi har på finansloven som regeringen har fremlagt, men hvem skal betale for den vækstplan og underskud. Regningen skal betales i 2013, men vi har ikke fået at vide, hvem der skal betale den regning. Er det vores offentlige velfærd, vores folkeskoler, vores plejehjem osv. HVEM skal betale den regning.

Skal vi ende med folkeskoler uden lærer, skal vi ende med plejehjem uden personale. Jeg vil gerne have information om, hvem der skal betale næste gang regeringen skal ud og spare på det offentlige velfærd.

HVEM SKAL BETALE DET UNDERSKUD.
 
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites