Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fik forbrændinger af sin Mac

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Tænk dig om før du tager en 'morfar' med den bærbare i skødet. Det kan nemlig give dig nogle meget varme problemer.

5. okt. 2010 kl. 12:29 Daniel Ehnhuus
Mand fik andengradsforbrændinger af sin computer. Arkiv.
Mand fik andengradsforbrændinger af sin computer. Arkiv. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Daniel Ehnhuus

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Det kan gøre usandsynligt ondt at falde i søvn med sin laptop i skødet. Det har Frederik Halby måtte sande.

Han fik nemlig en andengradsforbrænding af sin computer, der var så varm, at varmen trængte ned i vævet, selv om han havde bukser på.

"Jeg sad og arbejdede med den på mit skød, men jeg var træt og faldt i søvn uden at fjerne den. Da jeg senere vågnede og fandt ud af, at det var på tide at gå i seng, opdagede jeg ikke andet end en rød plamage på huden. Men den næste morgen var der kommet en stor blære, og da den bristede, måtte jeg til lægen for at have en forbinding på," fortæller han til Politiken.

Da han vågnede målte han computerens temperatur til intet mindre end 69 grader. Den uheldige Mac-bruger tror, at det var en krævende pauseskærm, der var skyld i forbrændingen.

"Jeg satte computeren til igen for at prøve at genskabe situationen, og jeg mener, at den stærke varmeudvikling skyldes, at den er gået på en pauseskærm, som har krævet en del kraft af computeren. Så både processoren, batteriet og blæseren har været i gang," siger han.

Frederik Halby har nu lært sin lektie. Der er nemlig altid en pude mellem ham og computeren, så han slipper for flere brændvabler. Samtidig advarer han folk om at begå samme fejl.

"Man burde forbyde, at det hed LAPtop, når de absolut ikke hører hjemme i skødet," siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
17.11-2010 | 09:28 af Christian Hildebrandt
nu hedder det jo så heller ikke NAPtop..
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites