En tragedie udspillede sig mandag i Birmingham i England, da det, der bare ikke måtte ske, skete i en families baghave.
En mand havde med en riffel skud til måls i haven. Da han et øjeblik vendte ryggen til for at snakke i telefon, samlede hans femårige datter riflen op.
Ved et uheld gik den af, og pigens lillesøster på halvandet år blev ramt af et skud i hovedet, skriver avisen The Sun.
18 måneder gamle Rashid Rullah kæmpede mandag aften for sit liv, men ifølge læger skulle babyens tilstand være kritisk, men stabil.
- Det er for tidligt at sige, hvad der sker, siger børnenes bedstefar.
- Hele gaden elsker Rashid. Hans mor er i chok. Jeg brød mig ikke om, at min søn havde våben i nærheden af børnene. Jeg skal nok sørge for, at han aldrig får våben igen, siger bedstefaderen.