
Del på Facebook
JOURNALIST
Niels Krogh Søndergaard
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Hvis du er hypokonder og har en alarmerende sygefraværsstatistik, kan læge Claus Hyldahl ikke hjælpe dig.
Men her giver han dig fem praktiske råd til at sikre dig færre sygedage på arbejdet.
Claus Hyldahl er medicinsk direktør i Lægernes Testcenter, som sælger konsulentvejledning i forebyggelse af sygdom.
Genopliv kollegaånden
Du kan slå to fluer med ét smæk - og på en gang få en sjovere arbejdsplads og bringe dit og dine kollegers sygefravær ned.
En del af opskriften til et lavere sygefravær er et stærkere bånd mellem kollegerne, forklarer Claus Hyldahl:
"De arbejdspladser, som har lavt sygefravær, er dem, hvor der er en stærk holdånd og hvor der hersker en særlig stemning. Det plejer at være de samme arbejdspladser, hvor ansatte tænker 'det koster noget, når jeg er væk' eller 'hvem skal så gøre mit arbejde?'."
Lev sundt
At indføre fredagsøl vil Claus Hyldahl, dog ikke anbefale, selvom det måske kan styrke fællesskabet.
Vil du have færre sygedage, opfordrer Claus Hyldahl til at dyrke motion, spise sundere, droppe smøgerne og drikke færre bajere:
"Det vigtigste af alle råd er at sørge for at leve sundt. En Rolls Royce kan hurtigt blive til en skrotbunke, hvis ikke den bliver holdt ved lige."
Sygdom handler også om, hvor meget belastning og smittefare, der er på dit arbejde.
Ved at have en sundere livsstil, sætter du barren højere for, hvor meget din krop kan holde til af daglige stressbelastninger og småinfektioner.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.