Fedtafgifter løber op, når man lever af wienerbrød.
Folketinget vedtog torsdag den omdiskuterede fedtafgift, og bagerne frygter for deres levebrød.
Afgiften betyder, at der fra 1. juli skal betales 16 kroner pr. kilo mættet fedt i fødevarer.
Omregnet til for eksempel wienerbrød betyder det en prisstigning på én til to kroner per stykke.
"Bageriet i Kvickly kan vælte prisen over på cykler og andre varer, men den mulighed har den lille bagerbutik ikke," siger forbundssekretær i bagernes forening, NFF, Flemming Mogensen til Newspaq.
Desuden skal bagere også betale fedtafgift af det brød og kager, de smider ud.
"Dem, der importerer fra udlandet, skal kun betale af det, de sælger," siger Flemming Mogensen.
Han mener, at vilkårene for små selvstændige erhvervsdrivende som bagerier, slagterier og fiskehandlere er blevet kraftigt forringet de senere år.
"Ta' bare lukkeloven. Den har kostet de små specialbutikker oceaner af kroner. Og bureaukratiet. Man drømmer ikke om, hvor meget administration, der er for små erhvervsdrivende," siger Flemming Mogensen.
Han henviser til smiley-ordninger og egenkontrol, der skal udføres hver dag. For eksempel skal temperaturen i køleskabet måles hver dag.
"For 30 år siden brugte bagermesteren én time om ugen på papirarbejde. I dag har han én time om dagen til at bage i," siger Flemming Mogensen.
Bagerfaget er et hårdt fag. Det viser en undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd over, hvilke faggrupper, der hyppigst ender på førtidspension og efterløn.
Her kom bagerfaget ind på en tredjeplads efter rengøring og jobbet som tjener.
I NNF er man ikke forundret over den statistik, fordi meget af arbejdet foregår om natten og er fysisk hårdt.
"Hvis du ser bagernes arbejdsrutiner, så vil du ikke tro, at man skriver 2011. De smider 20 liter vand i et æltekar og to sække mel, og så står de og smider dejene op med armkraft," siger forbundssekretæren.
Der er i dag 700 selvstændige bagerier i Danmark. For nogle år siden var tallet 2500.