Det er efterhånden slet ikke til at kende Kevin Federline, der har lagt sig gevaldigt ud på det seneste.
Men nu er de fede tider forbi for K-Fed, der har sat sig for at komme af med de mange overflødige kilo. Rapperen har meldt sig til et reality-program, hvor hele verden kan få lov til at kigge med, når stjernen går på kur.
Programmet hedder 'Celebrity Fit Club' og vil løbe hen over skærmen på tv-kanalen VH1, når syvende sæson får premiere den 14. februar 2010. Desuden skal Federlines ekskæreste Shar Jackson, Bobby Brown og Nicole Eggert også være en del af det nye kendisprogram.
Siden skilsmissen med Britney Spears for tre år siden har den ellers så slanke rapper og danser begyndt at tage vægt på.
Celebrity Fit Club er en reality-serie, hvor otte berømtheder smider kiloene til ære for et velgørende formål.