FCM maste OB
FC Midtjylland vandt med overbevisende 4-1 over OB i Odense.
De stribede fra Odense måtte i dag forlade banen med et nederlag for tredje gang i træk.
Denne gang var cifrene 1-4 i midtjydernes favør, der fuldstændigt dominerede kampen.
Kampen blev reelt afgjort i første halvleg, hvor Jakob Poulsen, Kristian Bak og Sylvester Igboun scorede til et, to og tre nul i løbet af halvlegens sidste 20 minutter.
Med et kvarter igen reducerede den hjemvendte angriber Djiby Fall til 1-3.
I det 90. minut blev det til 4-1, da indskiftede Danny Olsen udnyttede et oplæg fra Jonas Borring.
Midtjyllands dominans kan også afslæses på statistikken, der viser, at OB kun havde tre afslutninger i kampen mod FCMs 14.
I dagens to øvrige kampe spillede Silkeborg hjemme 1-1 med Horsens, efter at veteranen Henrik 'Tømrer' Pedersen ellers havde bragt Silkeborg på 1-0.
Gilberto Macena udlignede for Horsens.
HB Køge tog hjem med 1 point efter at have spillet 0-0 med SønderjyskE i Haderslev, selvom sjællænderne måtte slutte kampen med ti mand efter Ronnie Bendtsen fik sit andet gule kort efter 75 minutter.,