Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

FCK kræver 45 millioner for Gravgaard

Start et spil på Spigo.dk
Spil

FC København er blevet så sure på den franske klub FC Nantes, at de nu fordobler deres pris på Michael Gravgaard. Aftalen var ellers på plads.

27. juni 2008 kl. 14:43 Morten Runge
Del på Facebook

Vi er sure. Så nu koster Michael Gravgaard 45 millioner kroner.

Sådan lyder beskeden i dag fra FC København til den franske klub FC Nantes, fortæller sportsjournalist Alexis Bernard på Frankrigs største avis, regionalavisen Ouest France, til Avisen.dk.

De to klubber har længe forhandlet om forsvarsspilleren Michael Gravgaard, og i går var franskmændene ellers blevet enige med den danske hovedperson om en pris, der ifølge Ouest France lå omkring 23 millioner kroner.

Men FC Nantes gjorde regning uden vært, for FC København ville ikke finde sig i at blive kørt ud på et sidespor.

- De har så henvendt sig til Nantes og sagt, at nu var prisen den dobbelte, siger sportsjournalist Alexis Bernard, der følger transferen nøje for avisen Ouest France.

Alexis Bernard er dog sikker på, at handelen nok skal falde på plads.

- Det er spil for galleriet at kræve 45 millioner kroner. Det er ikke realistisk, når Gravgaard er 30 år, siger han.

FC Nantes er nyoprykkere til den franske Ligue 1. Det har ikke være muligt at få en kommentar fra FC Købehavn.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites