Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 1. sep. 2010, kl. 19:00
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Søren Frederiksen (tv.) i kamp med OB's Kalilou Traoré. Angriberen får nu chancen for at spille Champions League.
Søren Frederiksen (tv.) i kamp med OB's Kalilou Traoré. Angriberen får nu chancen for at spille Champions League. (Foto: Jesper Kristensen / Scanpix)

FCK henter angriber hjem

På grund af usikkerhed om Morten Nordstrand henter FC København hjem, og Lars J. har fået det blå stempel af engelske fodboldmyndigheder.

Transfervinduet på det internationale marked for fodboldspillere blev smækket i natten til i dag.

Men i løbet af i dag står handlerne først langsomt klart efterhånden som formaliteterne falder i hak.

Således er det netop bliver offentliggjort, at FC København alligevel ikke vil udleje nyindkøbet Søren Frederiksen til den hidtidige arbejdsgiver, Sønderjyske.

Den vakse U-21 landsholdspiller er kaldt til København med øjeblikkeligt virkning, fordi angriber-situationen i hovedstadsklubben er uklar.

"Det er ingen hemmelighed, at vi havde kalkuleret med at kunne disponere over Morten Nordstrand i den kommende sæson. Det er imidlertid usikkert hvornår "Nord" er tilbage på banen og derfor tiltræder Søren med det samme," forklarer FC Københavns sportsdirektør, Carsten V. Jensen, på klubbens hjemmeside.

Samtidig står det klart, at den tidligere FCK'er og landsholdsforsvarer Lars Jacobsen, 30, skifter til London-klubben West Ham på et-årig aftale.

Det er officielt efter at både det engelske fodboldforbund, FA, og Premier League-ledelsen har godkendt skiftet.

Tidligere på sommeren sikrede West Ham sig dansk-newzealænderen Winston Reid, men før det har kun en enkelt dansker spillet på Boleyn Ground.

Det var Marc Rieper, som mellem 1994 og 97 optrådte 101 gange for arbejderkluben. Fem gange kom Rieper på måltavlen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.