Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

FC Midtjylland involveret i ulovligt aktiesalg

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Folk, der køber FC Midtjylland-aktier, får ikke den rådgivning, de har krav på. Superligaklubben har i de seneste uger solgt knap tre millioner aktier, men ikke alle handlerne har fulgt reglerne

12. juni 2007 kl. 06:40 Asger Lind Krebs
Del på Facebook

Det kan komme til at gå rigtig galt for folk, der har investeret i FC Midtjylland-aktier. De har nemlig ikke fået den rådgivning, de havde krav på ifølge loven. Derfor er der ingen kontrol med, om folk har investeret over evne, og i værste fald kan nogle have brugt så mange penge på FCM-aktier, at et kursfald kan smadre deres økonomi.

Knap 1.900 aktionærer har i de seneste uger købt FC Midtjylland-aktier for 92 millioner kroner, men ikke alle handlerne er foregået, som loven foreskriver.

Når folk begynder at investere i aktier, har de krav på at få individuel rådgivning, så de for eksempel kan blive advaret om, hvilke risici der er forbundet med aktiehandel, og hvor meget de kan risikere at miste. Men ikke alle, der har købt FCM-aktier, har fået den lovpligtige rådgivning.

»Et brud på reglerne«

Nyhedsavisen har således oprettet sig som kunde hos FC Midtjyllands samarbejdspartner Capinordic Bank for at købe FC Midtjylland-aktier, og i stedet for rådgivning fik vi blot en mail med et depotnummer, der gjorde det muligt for os frit at købe FCM-aktier.

»Det er et brud på reglerne, hvis man kan oprette et depot hos et pengeinstitut med henblik på at handle værdipapirer uden at få individuel rådgivning,« siger Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i Finanstilsynet, uden dog at kommentere på den konkrete sag.

Hun forklarer, at reglen er til for at beskytte kunderne.

»Det at investere i aktier kan være temmelig risikofuldt. Det kan for eksempel være ens pensionsopsparing, der bliver brugt.«

Køb aktier med dankort

I FC Midtjylland jubler man over den vellykkede aktieemission, der giver over 70 millioner kroner i klubkassen. Klubben er bevidst gået efter også at få småaktionærer til at investere. For eksempel har man reklameret på fodbold-hjemmesiden bold.dk.

En del af strategien har været at gøre det så nemt som muligt for folk, der ikke er vant til at handle med aktier, at investere. Blandt andet har man gjort det muligt at købe aktier med dankort direkte fra klubbens hjemmeside. Og hvis folk ikke allerede havde et depot til handel med værdipapirer i et pengeinstitut, tilbød klubben hjælp med det.

»Du skal blot kontakte Capinordic Bank inden investeringen (dagligt mellem 10 og 15), og du vil inden for 30 minutter få tilbagesendt på e-mail eller fax dit VP-depotnummer, som du kan benytte ved tegningen,« står der på FC Midtjyllands hjemmeside.

Intet hokuspokus

Ifølge klubbens adm. direktør, Claus Bertelsen, har 300 mennesker købt FCM-aktier til en værdi af godt 2,3 millioner kroner direkte fra klubbens hjemmeside. Sandsynligvis har mange af dem ikke fået den rådgivning, de havde krav på.

Formanden for klubbens emissions-udvalg, Bo Olesen, forklarer, at det har været en bevidst strategi, at det skulle være let for almindelige mennesker at købe aktierne.

Han afviser dog at have brudt nogen regler.

»Selvfølgelig er det væsentligt med tilgængelighed, men vi har brugt en helt normal fremgangsmåde, der er intet hokuspokus i det. Vi følger reglerne i alt, hvad vi gør,« siger Bo Olesen.

Han henviser i stedet til klubbens samarbejdspartner, men det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Capinordic Bank.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
12.06-2007 | 12:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.06-2007 | 12:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.06-2007 | 13:17 af Asger Lind Krebs
Hvilke beskylninger taler du om Kenneth?

Det er rigtigt, at det først og fremmest er bankens fejl, men FCM har dog et vist ansvar for, hvem den samarbejder med, og på FCM s hjemmeside står der, at man kan få et depot hos Capinordic på en halv time. Desuden har FCM reklameret både i regionen og blandt andet bold.dk. Dermed henvender man sig blandt andet til folk, der går mere op i fodbold end i aktiekurser. Derfor mener jeg, at FCM har et medansvar, selvom det er banken, der ikke har fulgt reglerne.

Og det er jo også det, jeg skriver i artiklen.
 
 
12.06-2007 | 15:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.06-2007 | 16:22 af Sidki Esquilax
Åh gud, hvor er det dog en tynd omgang. Din personlige vendetta mod FCM klæder hverken dig, avisen eller journalistfaget.

Hvis du er utilfreds med den service du får fra banken, så burde du skifte bank.

Hint: Hvis ingen andre medier bider på din historie, så er det sgu nok fordi du ikke har gjort dit arbejde godt nok.
 
12.06-2007 | 20:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.06-2007 | 11:02 af Asger Lind Krebs
Til Kenneth og Lars: Jeg har absolut intet imod FCM. Jeg har jo lige købt aktier i klubben :-)

Til Jean: At andre også bryder loven, gør vel ikke historien mindre relevant. Tværtimod.  

Da jeg er sportsjournalist, fokuserer jeg selvfølgelig på FCM s rolle, selvom banken bærer hovedansvaret. Firmaer, der beskæftiger sig med topsport, får meget mere pressedækning end andre firmaer. Det er ofte positiv omtale, og så må man også leve med, at man risikerer at få, mere negativ omtale, når der er noget at kritisere.
 
 
17.06-2007 | 10:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites