Fjerde nederlag i træk og sjette nederlag de seneste syv kampe. Den korthårede nordmand Ståle Solbakken er ikke nogen udpræget succes hos tyske FC Köln.
I dag blev det til 0-2 på hjemmebane mod Bayer Leverkusen, der havde Lars Bender som dobbeltmålscorer.
Nedrykningsstregen puster Ståle Solbakken på issen, og fansene er begyndt at råbe "raus".
Næste uge byder på en tur til Hoffenheim for FC Köln. Med eller uden nordmanden i holdets bus.