Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 31. aug. 2010, kl. 13:37
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Når FC Barcelona løber ind på græsset i Parken, bliver det foran fodboldfans, der har ondt i tegnedrengen.
Når FC Barcelona løber ind på græsset i Parken, bliver det foran fodboldfans, der har ondt i tegnedrengen. (Foto: Jesper Rautell Balle, Creative Commons Attribution ShareAlike 3.0, Wikimedia Commons.)

Fans raser over rekorddyre FCK-billetter

At se kampen mellem FC Barcelona og FC København koster intet mindre end 1.145 kroner. Det skyldes FCK's nye pakkeløsning.

Nogle gange må man ofre sig for sporten - især hvis man er trofast FCK-fan.

Det bliver nemlig en dyr omgang, hvis man vil i Parken og se de københavnske drenge spille mod FC Barcelona.

Det skyldes, at FCK har besluttet kun at sælge billetterne til de tre Champions League-kampe samlet, så man foruden en billet til kampen mod FC Barcelona får adgang til at se kampene mod græske Panathinaikos og russiske Rubin Kazan.

Prisen? En net sum af 1.145 danske kroner.

Folk, der har guldkort til Parken, er dog en undtagelse, da de har forkøbsret, og kan købe en billet til Barca-kampen for 345 kr.

Den nye ordning vækker vrede hos mange FCK-fans:

"Fuck, FCK's bestyrelse er fucked. Man skal købe den klamme pakke med alle tre CL-kampe for 1.145 kr., ellers kan man intet få. Fuck af, I er nogle narhoveder, mand!!," skriver en skuffet fan på klubbens Facebook-side.

Andre fans er lidt mere trofaste.

"Ægte FCK'ere tager til alle CL-kampe på hjemmebane som minimum. Ægte FCK'ere er ligeglad med prisen. Ægte FCK'ere har bare at møde op!," skriver en anden fan.

Hvis man er villig til at hive de store sedler frem for at se FC København mod FC Barcelona, skal man mellem onsdag kl. 12 og fredag kl. 12 skrive sig på en venteliste på billetlugen.dk.

Der er nemlig kun 9.000 billetpakker til salg - og der trækkes lod mellem dem, der har skrevet sig på listen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.