Tre svenske mænd var i dag for retten i Aalborg tiltalt for et groft røveri mod Klitgaard Ure, men de blev ikke til at høre deres dom.
I en pause stak to af mændene nemlig af igennem et vindue på toilettet, skriver nordjyske.dk.
De blev formentlig hentet af deres brødre, som tidligere havde siddet på tilhørebænkene i retssalen. Politiet søger nu intenst efter de to røvere, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, til avisen.
Ifølge nordjyske.dk har politiet fundet de to mænds brødre, men de tiltalte svenskere er stadig på fri fod.
Alligevel valgte dommeren at afsige dom. De tre mænd er blevet idømt to års fængsel samt udvisning og indrejseforbud for bestandigt.
Det var nemlig et særdeles groft røveri, de begik tilbage i maj. Med en pistol truede de sig til 35-40 ure til en værdi af en million kroner.
Kilde: Nordjyske.dk