Lige nu leder politiet med lys og lygte efter en 24-årig fange, der i eftermiddag er flygtet fra retten i Glostrup.
Manden blev i går anholdt som en af de syv, der angreb to civile betjente med stenkastning og kæppe ved Skovlunde Bycenter.
I dag ved retten i Glostrup for øjnene af politiet hoppede den 24-årige pludselig over et pigtrådshegn og blev ifølge eb.dk samlet op af en rød Mitsubishi Colt, som var ved at ramme en kvindelig betjent, så hun måtte springe for livet.
"Han løber hen til et pigtrådshegn ved banelegemet, og den ene betjent får faktisk fat i ham. Men han kaster sig ind over pigtrådshegnet og slipper væk," siger vagtchef Kim Svenningsen, Københavns Vestegns politi, til eb.dk
Den røde bil kørte dernæst i høj hast op og hentede fangen og der blev råbt noget på udenlandsk fra bilen, eftersom fangen er af anden etnisk herkomst.
Politiet oplyser, at den røde Mitsubishi Colt har nummeret PX 54 007 og er ikke er meldt stjålet.