Familiepligter æder 300 timer mere om året

Støvsugeren er en robot, mikroovnen klarer middagen og den benzindrevne hækkeklipper lyntrimmer ligusteren.

Hjemmearbejde

- I 1987 brugte et par 1.910 timer årligt på arbejde i hjemmet.

- Det svarer til to timer og 36 minutter per person om dag.

- I 2008-2009 var mængden af husarbejde steget til 2.500 timer årligt.

- Det svarer til tre timer og 25 minutter per person per dag.

- Husarbejde dækker i denne sammenhæng over alt nødvendigt arbejde i hjemmet – inklusive børneomsorg.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

 

SE OGSÅ

Curlingmødre har svært ved at passe jobbet

Kvinder forsømmer karrieren efter fyraften

Børn får far til at elske sit arbejde

Hjemmearbejde giver mindre stress

Flere vil arbejde hjemmefra

Sådan arbejder du mindre og når mere

Hjemmet er propfyldt med smart teknologi, der gør livet lettere. Alligevel bruger et gennemsnitligt dansk par tilsammen i dag 600 timer mere om året på arbejde i hjemmet end i 1987.

Det fremgår af bogen ”Vi der bor i Danmark”, der udkom fra Rockwool Fondens Forskningsenhed i onsdags.

Børn er tidsslugere

I 1987 brugte et gennemsnitligt dansk par tilsammen 1.910 timer om året på at passe pligter i hjemmet. I 2008-2009 var mængden af hjemmearbejde for et tilsvarende par steget til 2.500 timer årligt. Det svarer til 300 timers ekstra husarbejde årligt per person. Eller 49 minutter mere om dagen.

Danskerne knokler altså mere i hjemmet i dag end i firserne. Det er dog ikke perfide rengøringskrav eller veltrimmede trofæhaver, der lægger beslag på de mange ekstra timer i hjemmet. Statistikken dækker nemlig også over børneomsorg. Det vil sige alt den tid, vi bruger på leg, kørsel, lektiehjælp, madpakker og godnatlæsning også tæller med i regnskabet.

”Arbejde i hjemmet dækker over aktiviteter, der skal gøres. Og vi må konstatere, at nogen oplever børneomsorg som en pligt,” forklarer Jens Bonke, der er seniorforsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Nye normer

Men hvad er det så med de børn, der tager så lang tid? Ifølge Jens Bonke påvirker opsving og højere uddannelsesniveau normerne for, hvor meget tid, vi ofrer på vores børn.

Artiklen fortsætter...

1 | 2 NÆSTE SIDE

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.