Det er kvindernes internationale kampdag i dag, men sørgeligt nok er der ikke meget at fejre.
Det mener både arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
- På ligelønsområdet er der ikke sket noget i mange, mange år. Det er helt urimeligt. Vi har rigtig mange kvindelige ledere, der sidder på betydningsfulde poster med stort ansvar både i økonomi og medarbejdere, hvor jeg tænker: Det er fuldstændigt latterligt, at de ikke får højere lønninger, end de gør, siger Grete Christensen.
Løngabet mellem mænd og kvinder har de sidste 40 år ligget konstant på mellem 15-20 procent, og det er uacceptabelt, mener professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
- Det er ikke retfærdigt og fornuftigt, og det sender et signal til kvinderne om, at de ikke er så meget værd. I dag er kvinderne bedre uddannet end mændene, og alligevel får de mindre i løn. Der er noget galt, siger forskeren.
En lønkommission konkluderede i 2010, at lønforskellen primært skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked: At kvinder arbejder med mennesker i det offentlige - lavtlønnede job uden den store status - mens mænd arbejder med maskiner i det private.
Efter lønkommissionens rapport er debatten gået helt i stå, mener Henning Jørgensen.
- Der har ikke været ét eneste forslag til, hvordan vi nedbryder det kønsopdelte arbejdsmarked. Det er ikke kun regeringens skyld, de faglige organisationer har heller ikke brugt lønkommissionens arbejde nok, siger Henning Jørgensen.
FTF, der repræsenterer godt en halv million lønmodtagere, efterlyser en handlingsplan fra regeringen til, hvordan man nedbryder det kønsopdelte arbejdsmarked.
Henning Jørgensen mener dog, at fagbevægelsen også må feje for egen dør. Store dele af den etablerede fagbevægelse ønsker nemlig ligelønskravet hen, hvor peberet gror.
- Man skal genindføre solidarisk lønpolitik til kvindernes fordel for at få dem op på mændenes niveau, både på det offentlige og private arbejdsmarked. Det handler om omfordeling, og her er der nogle forbund, der arbejder imod bl.a. lærerne og politiforbundet, siger Henning Jørgensen.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, erkender, at f.eks. politifolk og lærere er aflønnet efter mændenes målestok og ikke har tænkt sig at dele ud af kagen.
- Jeg er holdt op med at have illusionen om, at det er fagbevægelsen internt, der skal afklare det her. Jeg mener, at man politisk set bliver nødt til at kigge på, hvad det er for en værdisætning, vi vil have af de forskellige stillinger i samfundet og ikke bare forvente, at nogen afgiver noget til nogen andre, siger hun.
Grete Christensen efterlyser et "stillings-vurderings-system", så man rent faktisk kan vurdere stillinger op imod hinanden.
- De bruger det i Sverige, men herhjemme er der stærk modstand mod det både i det politiske system og blandt arbejdsgiverne. Vi har lige prøvet det af både i regioner og kommuner, og her vakte det ikke begejstring, siger Grete Christensen.