Han sad allerede bag tremmer, og nu kan han formentlig se frem til at få lagt endnu mere oven i straffen.
En mand midt i 20'erne snittede fredag aften en medfange i ansigtet i Statsfængslet i Sønder Omme, og lørdag blev han så fængslet frem til 23. september for ugerningen og overført til arresten.
- Det er en helt ny sag, som kommer oven i det, han allerede afsoner, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.