Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 19. feb. 2010, kl. 08:02
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Mænd vil have bevis for, at de virkelig er far til deres barn.
Mænd vil have bevis for, at de virkelig er far til deres barn. (Foto: www.colourbox.com)

Fædre skjuler DNA-test af børn

Flere og flere faderskabstest bliver fortaget i det skjulte, fordi fædre tvivler på, at de rent faktisk er far til deres børn.

En fin lille baby på 3.500 gram er kommet til verden. Men ligner den lille dreng nu også farmand? Det spørgsmål stiller flere og flere mænd sig. De er nemlig usikre på, om de virkelig er far til deres barn.

Det får dem til at betale for en DNA-test, men mange holder det hemmeligt for partneren. Det skriver Berlingske Tidende.

På et år er der er sket en stigning i antallet af tests udført af private laboratorier på 50 procent. Og omkring halvdelen af tilfældene foregår det i hemmelighed, vurderer direktør for DNA Medical, Maiken Hansen.

"Vi modtager en del henvendelser fra folk, der gerne vil være helt sikre på, at det er anonymt. Flere vælger også at få sendt svaret til en anden adresse, og så kan man jo godt regne ud hvorfor," forklarer hun.

Det er primært mænd, der får foretaget testen, men i nogle tilfælde er det også kvinder, der vil sikre sig, at deres partner nu også er den biologiske far.

Tendensen er et tegn på, at der er noget grueligt galt med ens parforhold, mener chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen.

"Vi har behov for at kontroller hinanden, når forholdet mellem far og mor er uærligt og når man ikke taler åbent om tingene," siger han til avisen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.