faktaboks
Sociale netværk blevet enormt populære på nettet. Især unge mødes, skriver sammen og knytter venskaber.
Facebook er det hotteste sociale netværk, hvor venner mødes på nettet. Der er 42 millioner brugere.
Som bruger giver man firmaet ret til at bruge alt materiale, som det vil. Også sælge personlige oplysninger videre.
Myspace har mere end 200 millioner profiler. Det bruges mest til musik. En del dater også gennem sitet.
Myspace har frasagt sig alle rettigheder til det, som brugerne lægger på siden.
Med et enkelt klik har mere end 42 millioner mennesker givet et internetfirma lov til at sælge personlige oplysninger, som for eksempel billeder, til firmaer over hele verden – uden at de har nogen ret til at bestemme, hvad oplysningerne bliver brugt til.
Det er det sociale netværk på internettet Facebook, der får ret til ens digitale liv, når man opretter en profil på deres hjemmeside. Og det er der mange, der gør.
I øjeblikket 42 millioner, men det tal er formentlig steget til 60 millioner til nytår. Facebook giver sine brugere mulighed for at finde sine venner og udveksle informationer og billeder med dem.
Men når man opretter en profil, bør man læse det, der står med småt. I betingelserne står der nemlig, at man giver Facebook ret til at anvende alt, inklusive personlige oplysninger, man lægger på siden.
»Man giver faktisk Facebook ret til at sælge alt indhold på profilen videre til et helt tredje firma,« forklarer advokat Jesper Langemark fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, der er specialiseret i it-ret.
Ufrivillig pinup
Det betyder, at Facebook ifølge deres vilkår faktisk har ret til at udgive en kalender med brugernes private feriebilleder, hvor man står i badetøj. Eller man kan havne som ufrivillig reklamesøjle for et tilfældigt produkt. Begge dele uden at få en krone for det.
Det kommer bag på en af de danske brugere.
»Det vidste jeg ikke. Så har man har jo ikke den privathed, man tror. Der føler jeg mig lidt snydt,« siger Martin Birch Nielsen.
Han vil i fremtiden være forsigtig med, hvad han lægger på siden.
Den danske persondatalov siger dog, at man kun kan give samtykke til, at andre benytter ens personlige oplysninger, hvis man frivilligt siger ja og tydeligt informeres om, hvilke oplysninger, der er tale om, og hvad de skal bruges til.
»Så for danske brugere er samtykket, man giver, ikke gyldigt, hvis persondataloven gælder her. Men spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det,« siger Jesper Langemark.
For da Facebook ligger i USA, er det ikke til at sige, om man kan kræve erstatning, hvis man ender som reklamesøjle eller pinup.
Det lover Facebook dog, at man ikke gør.
»Vi har aldrig givet vores brugeres oplysninger til andre firmaer, og det har vi heller ingen intentioner om at gøre,« har talsmand Chris Hughes udtalt.
Men firmaet har retten til det. Derfor er rådet klart fra it-advokaten Langemark.
»Man skal tænke sig grundigt om, når man lægger noget på siden,« siger han.