Fra tid til anden hører man om private billeder, der pludseligt forsvinder fra Facebook uden at brugeren for at vide hvorfor.
Men nu er Facebooks retningslinjer for censur ved en fejl blevet offentliggjort, skriver The Guardian.
Af rapporten fremgår det eksempelvis at mandlige brystvorter er ok. Det er kvindelige brystvorter dog ikke - heller ikke på ammebilleder. Dybe sår og knuste hoveder og lemmer er også ok, så længe der ikke vises indvolde.
I en lidt anden kategori fremgår det, at kropsvæsker - med undtagelse af sæd - er okay, hvis der ikke er mennesker med på billedet.
Billeder af folk der ryger hash er der heller ikke noget galt med, men det sociale netværk vil til gengæld ikke have noget at gøre med berusede eller besvimede mennesker på de billeder der lægges ind på det sociale netværk.
Den 13 sider lange rapport er angiveligt blevet lækket af en 21-årig marokkaner, der er ansat af Facebook til at se billeder og posts igennem for ulovligheder. Han har angiveligt sendt rapporten videre, da han er utilfreds med, at han får under seks kroner i timen for sit arbejde.
Kilde: The Guardian