Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Svensk undersøgelse viser, at brugen af Facebook er et symptom på, at man ikke har nok at lave på jobbet.
Svensk undersøgelse viser, at brugen af Facebook er et symptom på, at man ikke har nok at lave på jobbet. (Foto: Colourbox)

Facebook er tomt arbejde

Svenske studier viser, at brugen af Facebook på jobbet er et symptom på, at du ikke har nok at lave.

Flere virksomheder er begyndt at lukke for brugen for Facebook, fordi den stjæler medarbejdernes tid på jobbet.

Men nu viser det sig, at Facebook i virkeligheden ikke stjæler ansattes tid.

Facebook, Twitter og andre sociale medier bliver således kun brugt, når der alligevel ikke er andet at lave på jobbet.

Ifølge et studie fra Uppsala Universitet i Sverige er brugen af Facebook et symptom på en ineffektiv organisation.

”Arbejdsgiverne vil sikkert mene, at Facebook stjæler de ansattes tid. Men Facebook er faktisk bare en form for tomt arbejde,” siger forsker Roland Paulsen, der har en doktorgrad i sociologi, til Avisen.dk.

Studiet viser, at kontoransatte bruger mellem 1,5 - 3 timer om dagen på aktiviteter, som ingenting har med arbejdet at gøre. Ikke nødvendigivs fordi de er dovne, men fordi der ikke er nok at lave.

Mere end halvdelen af dem, som Roland Paulsen har interviewet, mente, at de ikke havde nok at lave. Og så lokkes man til at gå på sociale medier for at fylde tiden ud.

”Så bliver det en form for ufrivillig tomt arbejde,” siger forskeren.

Han mener heller ikke, at retningslinjer omkring brugen af Facebook på arbejdspladsen - som flere og flere indfører - vil ændre meget på problemstillingen, fordi det ikke rokker ved problemet, at der er for lidt at lave.

 

09.05-2010 | 13:14 af Johannes Aagaard
Der er stort set altid noget at lave på ens arbejde. Og er der ikke lige presente opgaver, der her og nu skal løses - og er der ikke anledning til en pause sammen med sine kolleger f.eks., så er der altid gode grunde til at blive klogere på det arbejdsfelt, som man nu beskæftiger sig med - f.eks. ved selvstudier.

Facebook er socialt degenererende, så stort set alt andet er bedre.
11.05-2010 | 13:36 af Mai Jørgensen
Eller man kunne evt. tage fat på projekter, som man ellers først ville være startet på ugen efter, og på den måde komme lidt på forkant med sit arbejde? 1½-3 timer om dagen er dæleme meget spildtid (frokostpause osv. er selvfølgelig ikke spildtid, tværtimod).
03.06-2010 | 00:01 af Ann-Charlotte Kjeldsen
.... eller har for meget at lave og trænger til en pause....
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.