Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
VM i Sydafrika 2010

Få uddannelsesbevis på fodbold-VM

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Café Pitstop tilbyder en række seminarer som påskud for at se VM i fodbold.

9. juni 2010 kl. 10:21 Peter Bollerup Andersen
Café Pitstop rundt omkring i landet viser alle kampe ved VM pakket i kurser og seminarer.  Foto: Scanpix
Café Pitstop rundt omkring i landet viser alle kampe ved VM pakket i kurser og seminarer. Foto: Scanpix
Del på Facebook

Er din kone ikke så begejstret for, at du den næste måned dagligt vil tage på værtshus for at se VM i fodbold?

VM på Avisen.dk

Avisen.dk vil i dagene op til åbningskampen fredag hver dag bringe en sjov, skæv eller gravalvorlig historie om, hvordan VM påvirker danskerne og ikke mindst danskere på jobbet.

Følg med i vores VM-tema:

Så fortæl hende i stedet, at du tager på kurser eller seminarer som "psykisk procesudvikling i den hollandsk-danske synsperception".

Arrangementet dækker nemlig over fodboldlandskampen mellem Holland og Danmark.

Og sådan er samtlige kampe ved det forestående VM pakket ind i seminarer og kurser på Café Pitstops oversigt over VM-kampe på deres hjemmeside. Café Pitstop, der er en sports- og spillecafé med 22 barer rundt omkring i Danmark, vil gerne have mændene lokket væk fra koner og kærester, så de kan se noget fodbold.

"Når man skal se så meget fodbold den næste måneds tid, er det en god idé at have en række undskyldninger parate. Og så er det måske lidt nemmere at få fri, hvis man skal på seminar eller kursus," siger kædechef Per Sønderbæk fra Café Pitstop.

Få et diplom

Og hvis konen eller kæresten alligevel er skeptisk, når man kommer hjem?

"Så kan du gå op i baren og få udleveret et diplom på dit kursus eller seminar," fortsætter Per Sønderbæk.

Se hele oversigten over de forskellige seminarer, kurser og workshops her og find ud af, hvad "workshop om morgendagens autonomi i den fransk-mexicanske kulturforståelse" er for en størrelse.

Eller hvad den "pseudo-analytiske integritets-udvikling fra USA og Algeriet" egentlig indebærer.

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites