Flere berømtheder er gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan de kan hjælpe ofrene i Haiti. Nogle af de danske sangere er gået sammen for at indspille en støttesang, men Tim Christensen har fået en anden ide.
Dizzy Mizz Lizzy-frontmanden har nemlig besluttet sig for at skille sig af med sin Fender Stratocaster - en guitar, der har fulgt ham i tykt og tyndt, og som ligeledes skal med på en sidste turne med Dizzy Mizz Lizzy. Det skriver Gaffa.
Guitaren er sat til salg på lauritz.com, hvor højeste bud går ubeskåret til Afrikas kvinder og ofrene på Haiti.
Den heldige vinder, der findes efter klokken 18 i morgen, bliver inviteret med til den sidste koncert på turneen og får der overrakt guitaren af bandet, efter de har brugt den.