Del på Facebook
Det var en blanding af frygt for at miste landets militære neutralitet, politikerlede og EU-skepsis, der fik irerne til at stemme nej til Lissabon-traktaten.
På flere end halvdelen af de irske stemmesedler, stod der i går nej til Lissabon-traktaten. På trods af at de store partier samlet opfordrede til et ja.
En af forklaringerne kan ligge hos irernes frygt for at miste deres militære neutralitet, forklarer en Irland-ekspert.
Ud over manglende viden om traktaten viser en rundspørge, at neutraliteten var den primære grund for nej-sigerne.
»Militær neutralitet er meget tæt forbundet med irernes identitet. På den måde sidder de fast i et gammelt sikkerhedspolitisk verdensbillede,« forklarer Michael Böss, der er leder af Center for Irske Studier ved Aarhus Universitet.
Traktaten lægger ikke direkte op til at fjerne neutraliteten, men frygten for at tilhøre en militær alliance er nok. Det er en irsk holdning, der stammer helt tilbage fra 1960'erne og 1970'erne, da landet skulle stemme om medlemsskabet i EF.
Korruption og lede
Statsminister Brian Cowen, har kun siddet på posten en måned, men han kan meget vel komme til at betale for irernes modvilje over for EU.
»Han kan risikere, at blive den kortest siddende statsminister i Irlands historie. Det er et kæmpe politisk nederlag, og nu skal regeringen til at redde stumperne,« forklarer eksperten.
Irernes nej kan også tolkes som en modvilje over for landets politikere, forklarer Michael Böss. De seneste 10 år har landet været plaget af korruption, hvor politikere har modtaget ulovlige betalinger.
»Der er en stor krise i Irland med hensyn til tillid politikerne, og det afspejler sig i valgresultatet,« siger han.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.